OM OS

Et netværk siden 1937

Byggesocietetet er en landsdækkende interesseorganisation og Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen. Vi har siden 1937 været mødested for engagerede medlemmer fra hele landet, og i dag mødes vores mere end 1.600 medlemmer i både lokalområder, fagudvalg og mindre, uformelle netværk. 
Vi blander det personlige netværk med faglighed og indsamler og formidler viden om, hvad der sker i den danske bygge- og ejendomsbranche. Vi går på tværs og giver bygherren, udvikleren, entreprenøren, ingeniøren, arkitekten, advokaten, mægleren og mange andre mulighed for at møde hinanden - vi skaber rammerne for den gode forretningsforbindelse.

Byggesocietetet gennem tiden

Byggesocietetet blev stiftet tilbage i 1937 af bygherre Frederik Christian Boldsen, og var i en årrække et netværk forbeholdt bygherrer. Med tiden blev man dog enige om også at indlemme ingeniører og arkitekter, da de i vid udstrækning delte de samme interesser som bygherrerne. Tilbage i 1937 var branchen dog også en ganske anden, og det var svært at skaffe opgaver nok. Derfor så man en klar fordel i at stå sammen både for at bedre branchens vilkår og for at hjælpe hinanden på tværs af faggrupper. Og selvom rammevilkårene i dag er anderledes, så er det fortsat de to vigtigste opgaver for Byggesocietetet.

Formænd

1937-1945 Bygherre, direktør og byggeteoretiker Frederik Christian Boldsen

1945-1957 Landsretssagfører Viggo Holst-Knudsen

1957-1965 Advokat Gustav Larsen

1965-1982 Advokat Jens Christian Mortensen

1982-2011 Advokat Lars Heilesen

2011-2012 Erhvervsmælger Jytte Bille og projektudviklingsdirektør Tony Christrup

2012-2019 Projektudviklingsdirektør Tony Christrup

2019 - Founding Partner/ Arkitekt MMA Ole Schrøder