DET GYLDNE SØM

Byggesocietetets hæderspris

Byggesocietetet har siden 1979 uddelt Det Gyldne Søm til en person, virksomhed eller institution, som har bidraget positivt til udviklingen i bygge- og ejendomsbranchen.

Hædersprisen består udover et gyldent syvtommersøm af en illustration af den britiske kunster Daniel van der Noon, der med sin detaljerige streg har skitseret arkitektur og byggeri fra hele Danmark.

Og vinderen er…

I 2023 blev det Gyldne Søm tildelt til Tegnestuen Vandkunsten for deres mangeårige indsats for at skubbe bygge- og ejendomsbranchen i en mere grøn retning, for deres nye måder at arbejde på og for deres altid lødige, relevante og tankevækkende bidrag til den gode debat i branchen.

 

Tidligere vindere

Det Gyldne Søm tildeles i 2022 Hines Nordics ApS. Prisen gives for The Trinity Quarter på Købmagergade i København.

Projektet omfatter en kompliceret renovering midt i det ældste København, hvilket er mundet ud i et unikt område med et hotel i verdensklasse, boliger og et butiksområde i den travleste del af København.

Prisen blev modtaget af Karen Egede Nielsen, Development Director fra Hines og Lise Sehested, Co-Owner fra BBP Arkitekter.

Vindere gennem tiden

  • 2023 - Vandkunsten

    Det Gyldne Søm tildeles i 2023 Tegnestuen Vandkunsten for deres mangeårige indsats for at skubbe bygge- og ejendomsbranchen i en mere grøn retning, for deres nye måder at arbejde på og for deres altid lødige, relevante og tankevækkende bidrag til den gode debat i branchen.

    Af vigtige nyere projekter og samarbejder medvirkende til tildelingen af Det Gyldne Søm, skal fremhæves Tingbjerghuse, CIRCuit, Fællesbyg Køge Kyst, CPH Shelter, CPH Village og udviklingen af digitale værktøjer relateret til totaløkonomi.

  • 2022 – Hines Nordic

    Modtog sømmet for deres udvikling af The Trinity Quarter i København, der forener omfattende renovering med smuk og modig indretning og arkitektur.

  • 2021 - Odense Kommune og Odenses Bys Museer

    Fortællingen om H.C Andersen lever videre i smuk arkitektur i Det Ny H.C. Andersens Hus, der er det nye landemærket i Odense by.

  • 2020 - Realdania

    Med et fælles Mål for at skabe livskvalitet til alle gennem det bebyggede miljø, går Realdania forrest når det gælder udviklingsprojekter rundt om i Danmark.

  • 2019 - Københavns Boldklub

    Københavns Boldklub modtog prisen for genopførelsen af K.B. Hallen.

  • 2018 - Esbjerg Kommune

    Modtog sømmet for deres målrettede arbejde med at udvikle Esbjerg – en udvikling som har gjort dem til en af verdens 20 energimetropoler

  • 2017 - Rune Kilden

    Udover ikoniske byggerier som Lighthouse og Pakhusene på Aarhus Ø, har Rune Kilden med sin forståelse for at skabe liv mellem husene forvandlet byens havneområde til en attraktiv bydel. Rune Kilden har med sine visioner for udviklingen af Aarhus om nogen været med til at bringe selvforståelse tilbage til Aarhus.

  • 2016 - Køge Kommune

    I tæt samarbejde med lokale aktører har Køge Kommune søsat adskillige udviklingsprojekter. De skal være med til at forbedre rammerne for byens borgere og erhvervsliv samt skabe vækst og udvikling i hele regionen.

  • 2015 - Roskilde Festival

    Prisen blev givet på baggrund af det store logistiske arbejde det hvert år er at etablere en by til 130.000 mennesker.

  • 2014 - Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Egeskov Slot

    Prisen blev tildelt Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille for hans arbejde med at vedligeholde og udvikle Egeskov Slot fra 1554.