Tag med på heldagstur i Sønderborg og omegn for at opleve bæredygtigt byggeri, arkitektur og teknisk innovation.
Vi skal se og høre om DGNB-certificerede byggerier på havnen i Sønderborg, bl.a. det nye Danfoss House, som er det eneste lejlighedsbyggeri af mursten og beton i verden, som har opnået den højeste certificering i DGNB-standard. Senere på dagen tager vi bus videre til det nye Center Parcs Nordborg Resort på Als.
Det er en heldagstur og i løbet af dagen vil der være faglige oplæg, rundvisninger og rigtig god mulighed for netværk. Efter det faglige program slutter vi af med middag, og der vil være mulighed for at overnatte på Hotel Sønderborg Strand.
Du kan se programmet og tilmelde dig dette link
Heldagsturen er arrangeret af Byggesocietetet Trekantområdet, men alle er velkomne til at deltage. Det koster 500 kr. ekskl. moms for medlemmer, mens ikke-medlemmer betaler 800 kr. ekskl. moms. Prisen inkluderer transport, frokost og aftensmad.