|
Læs mere om Byggesocietetet:
Om
Byggesocietetet -
Vedtægter -
Årsberetning -
Det Gyldne Søm -
Regnskaber -
Nytårskuren -
Billedarkiv -
Høringssvar -
Tanker om fremtiden -
Konference indlæg -
Indlæg fra
arrangementer -
Månedens spids
-
Bæredygtigt
byggreri -

|
Vedtægter:
Vedtægter for
Byggesocietetet
Vedtaget på ekstraordinært
landsmøde den 28. oktober 2011.
Oktober 2011
§ 1
| 1.1 |
Foreningens
navn er Byggesocietetet. |
| 1.2 |
Byggesocietetet er en interesseorganisation,
hvis formål er at varetage den samlede byggesektors interesser
på tværs af faggrænser og specialorganisationer.
Byggesocietetets medlemmer er
enkeltpersoner, virksomheder, foreninger og organisationer med
professionel tilknytning til byggesektoren.
Byggesocietetet skal informere
medlemmerne om aktuelle problemer gennem artikler i foreningens
medlemsblad, på hjemmesiden, afholdelse af møder,
konferencer og ekskursioner.
Byggesocietetet skal endvidere
fremme den interne kommunikation medlemmerne imellem og således
virke som byggeriets netværk.
|
| 1.3 |
Byggesocietetet
har hjemsted i Københavns Kommune. |
§ 2
| 2.1 |
Byggesocietetets virkeområde
er opdelt i en række lokalområder omfattende én
eller flere byer/kommuner.
Lokalområderne er:
Byggesocietetet København m. Nordsjælland
Byggesocietetet Sydsjælland og Vestsjælland
Byggesocietetet Fyn
Byggesocietetet Vestjylland
Byggesocietetet Århus
Byggesocietetet Aalborg
Byggesocietetet Vendsyssel
Byggesocietetet Trekantsområdet
|
| 2.2 |
Beslutning
om oprettelse eller nedlæggelse af et lokalområde
eller ændring af dettes geografiske område træffes
af bestyrelsen. |
§ 3
| 3.1 |
Optagelse som medlem af Byggesocietetet
sker ved tegning af et A-medlemskab eller et B-medlemskab.
Som A-medlem optages personer.
Som B-medlem optages virksomheder,
institutioner etc.
Et B-medlemskab omfatter ret
til at anmelde indtil 8 navngivne personer i virksomheden med
tilknytning til B-medlemmet. Et B-medlem har mulighed for at
anmelde flere end 8 tilknyttede personer mod betaling af yderligere
kontingent for denne/disse.
|
| 3.2 |
A-medlemmer
registreres efter eget valg i det lokalområde, hvor de
er bosiddende, alternativt i det område, hvor de har deres
arbejdsplads. |
| 3.2.1 |
Er
et A-medlem forhindret i at deltage i et arrangement, kan medlemmet
lade sig repræsentere af én stedfortræder. |
| 3.3 |
B-medlemmer
registreres i det område, hvor virksomheden har adresse.
De af et B-medlem anmeldte personer registreres i den lokalkreds,
hvor den enkelte person har sit daglige virke. |
| 3.4 |
Der
kan oprettes særgrupper, for hvilke der opkræves
særskilt kontingent. |
| 3.5 |
Bestyrelsen
kan ekskludere et medlem. |
§ 4
| 4.1 |
Byggesocietetet afholder ordinært
landsmøde hvert års 3. kvartal. I forbindelse Byggesocietetet
afholder ordinært landsmøde hvert års 3. kvartal.
I forbindelse med landsmødet afholdes en landskonference.
Indkaldelse sker ved e-mail til
hvert enkelt medlem med mindst 5 ugers varsel. Dagsordenen skal
angives i indkaldelsen.
Det påhviler hvert enkelt
medlem at holde Byggesocietetet underrettet om sin email-adresse.
Landsmødet afholdes i
København eller i et af de øvrige registrerede
lokalområder efter bestyrelsens beslutning.
Landsmødet arrangeres
af bestyrelsen i samarbejde med bestyrelsen i det lokalområde,
hvor landsmødet afholdes.
|
| 4.2 |
Dagsordenen for landsmødet
skal omfatte:
1. Valg af dirigent.
2. Formandskabets beretning om Byggesocietetets virksomhed i
det forløbne arbejdsår 1. juni - 31. maj.
3. Gennemgang af det af bestyrelsen godkendte årsregnskab
samt godkendelse af budget.
4. Fastlæggelse af medlemskontingent for det følgende
regnskabsår, herunder kontingent i relation til vedtægternes
§ 3.1, 4. afs., og § 3.4.
5. Fastlæggelse af kredstilskud for det følgende
regnskabsår.
6. Vedtagelse af hovedlinjer for Byggesocietetets arbejde i det
kommende arbejdsår.
7. Valg af formandskab (hvert andet år).
8. Valg af 2 næstformænd (hvert andet år).
9. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (hvert år).
10. Valg af revisor.
11. Behandling af indkomne forslag (eventuelle forslag sendes
til medlemmerne senest 2 uger før landsmødet).
12. Eventuelt.
|
| 4.3 |
Forslag,
som ønskes stillet under afstemning på det ordinære
landsmøde, skal være bestyrelsen v/ formandskabet
i hænde senest 4 uger før datoen for landsmødet.
Forslagene udsendes til medlemmerne senest 2 uger før
landsmødet via e-mail. |
| 4.4 |
Ekstraordinært landsmøde
afholdes, når bestyrelsen måtte finde anledning dertil,
eller når mindst 50 medlemmer eller bestyrelsen for 3 registrerede
lokalområder over for formandskabet fremsætter ønske
derom med angivelse af dagsorden.
Indkaldelse til ekstraordinært
landsmøde finder sted senest 14 dage efter begæringens
fremsættelse.
Dagsordenen for det ekstraordinære
landsmøde skal angives i indkaldelsen, der sker på
samme måde som nævnt under pkt. 4.1.
|
§ 5
| 5.1 |
Landsmødet
er Byggesocietetets øverste myndighed. |
| 5.2 |
På landsmødet har
hvert A-medlem én stemme. Enhver person, anmeldt hos et
B-medlem, har ligeledes én stemme.
Alle beslutninger på landsmødet
vedtages med simpelt stemmeflertal.
|
| 5.3 |
Til
vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægter
eller Byggesocietetets opløsning kræves dog, at
2/3 af Byggesocietetets medlemmer er til stede på landsmødet,
og at forslaget vedtages af mindst 2/3 af de fremmødte
stemmer.
Er der ikke på landsmødet repræsenteret 2/3
af samtlige medlemmer, men forslaget er vedtaget med 2/3 af de
fremmødte stemmer, indkaldes snarest muligt, dog senest
inden 3 mdr., til et nyt landsmøde, hvor forslaget kan
vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer uden hensyn til
antallet af fremmødte. |
| 5.4 |
Et medlem kan møde og
afgive stemme ved skriftlig og dateret fuldmagt fra ét
Et medlem kan møde og afgive stemme ved skriftlig og dateret
fuldmagt fra ét og kun ét andet medlem af Byggesocietetet.
En person, anmeldt hos et B-medlem, kan dog afgive stemme ved
skriftlig og dateret fuldmagt fra samtlige andre personer anmeldt
hos det pågældende B-medlem.
En fuldmagt kan ikke gives for
længere tid end 6 måneder.
|
§ 6
| 6.1 |
Byggesocietetet
ledes af en bestyrelse. |
| 6.2 |
Bestyrelsen
består af et formandskab (bestående af 1-2 landsformænd),
bestyrelsesformændene for de registrerede lokalområder
(hvoraf der vælges 2 næstformænd) samt 4 yderligere
medlemmer. |
| 6.3 |
Bestyrelsen varetager det daglige
arbejde, koordinerer lokalområdernes arbejde, arbejder
på medlemsakkvisition og fremkommer med oplæg omkring
Byggesocietetets politik.
Bestyrelsen nedsætter et
forretningsudvalg, der består af formandskabet, de 2 næstformænd
samt et yderligere bestyrelsesmedlem. Forretningsordenen for
forretningsudvalget fastsættes af den samlede bestyrelse.
|
| 6.4 |
Formandskabet
udgør bestyrelsens øverste ledelse. |
| 6.5 |
Bestyrelsen
mødes mindst 4 gange årligt, og i øvrigt
når det ønskes af enten formandskabet, én
af landsformændene eller af 3 lokalformænd for de
registrerede lokalområder i forening. |
| 6.6 |
Bestyrelsen
foranlediger udarbejdet regnskab og godkender dette. |
| 6.7 |
Bestyrelsen
træffer én gang årligt beslutning om tildeling
af Det Gyldne Søm efter indstilling fra lokalområderne. |
| 6.8 |
Bestyrelsen indstiller til landsmødet
valg af formandskab, herunder hvorvidt der ønskes valgt
1 eller 2 landsformænd, og valg af 2 næstformænd,
idet landsformanden eller landsformændene samt de 2 næstformænd
skal repræsentere mindst 3 af de til enhver tid eksisterende
lokalområder. Formandskabet og de 2 næstformænd
vælges for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen indstiller tillige
til landsmødet valg af de bestyrelsesmedlemmer, der ikke
er bestyrelsesformænd for et registreret lokalområde.
Disse medlemmer vælges for 2 år ad gangen. På
landsmødet i 2012 - hvor der første gang sker valg
af disse medlemmer - vælges der dog 4 medlemmer, hvoraf
2 medlemmer vælges for 2 år og 2 medlemmer vælges
for 1 år.
Ønsker andre at opstille
som bestyrelsesmedlem, herunder som landsformand, meddeles dette
til Byggesocietetet v/ Formandskabet senest 4 uger før
landsmødet. Listen over kandidater offentliggøres
på Byggesocietetets hjemmeside senest 3 uger før
landsmødet.
Landsformænd kan maksimalt
være valgt i 4 på hinanden følgende perioder.
|
| 6.9 |
Bestyrelsen
kan efter anmodning fra et lokalområde tildele dette et
ekstraordinært tilskud. |
§ 7)
| 7.1 |
Bestyrelsen
kan nedsætte permanente eller ad hoc udvalg til at arbejde
med nærmere afgrænsede opgaver. |
| 7.2 |
Udvalgene
skal bestå af medlemmer af Byggesocietetet. Udvalgene har
informationspligt til bestyrelsen og pligt til at offentliggøre
relevante oplysninger vedrørende udvalgenes arbejde på
Byggesocietetets hjemmeside, og udvalgsformændene deltager
i bestyrelsens møder, når de anmodes herom. |
| 7.3 |
Der
etableres rundt i lokalområderne BS Grupper, der hver består
af 15 - 20 medlemmer. Formålet med disse grupper er at
medlemmerne skal mødes og netværke og dele erfaringer
med hinanden. Bestyrelsen fastlægger nærmere regler
for BS Grupperne. |
§ 8)
| 8.1 |
I hvert
lokalområde vælges en lokal bestyrelse på mindst
5 medlemmer. De lokale bestyrelser varetager Byggesocietetets
interesser i det pågældende lokalområde. Bestyrelsesmedlemmerne
skal på bredest mulig vis repræsentere hele området.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med lokal formand og næstformand. |
| 8.2 |
Lokalområdets
bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen med
halvdelen på valg i lige år, halvdelen i ulige år.
Den lokale formand er medlem af Byggesocietetets bestyrelse. |
| 8.3 |
I hvert lokalområde afholdes
ordinær generalforsamling hvert år inden 1. maj.
Indvarsling sker ved e-mail med
minimum 14 dages varsel til de i området registrerede medlemmer.
|
| 8.4 |
På
den ordinære generalforsamling gives en beretning om lokalområdets
virksomhed, og der aflægges regnskab og foretages valg
til den lokale bestyrelse. |
| 8.5 |
Lokalområdets
generalforsamling kan vedtage lokale vedtægter. Disse må
dog ikke stride mod Byggesocietetets vedtægter og skal
godkendes af Byggesocietetets bestyrelse. |
§ 9)
| 9.1 |
Opkrævning af medlemskontingent
foretages af Byggesocietetets sekretariat.
Kontingentet opkræves halvårsvis
forud.
|
| 9.2 |
Bestyrelsen
i lokalområdet har ret til at opkræve lokalkontingent. |
§ 10
| 10.1 |
Byggesocietetet
tegnes af formandskabet og forretningsføreren i forening.
I tilfælde af én af disses (dvs. enten formandskabet
eller forretningsførerens) forfald tegnes Byggesocietetet
af den anden (dvs. enten formandskabet eller forretningsføreren)
i forening med en af de to næstformænd. |
§ 11)
| 11.1 |
Byggesocietetets
regnskabsår er 1. juni til 31. maj. |
§ 12)
| 12.1 |
Ved
Byggesocietetets opløsning skal en eventuel formue anvendes
til velgørende formål efter bestyrelsens valg. |
København, oktober
2011
landsformand
Tony Christrup |
landsformand
Jytte Bille |
næstformand
Helge Tindal |
næstformand
Niels Kristian Hansen |
|
Nyheder fra:
|