Læs mere om Byggesocietetet:

Om Byggesocietetet -
Vedtægter -
Årsberetning -
Det Gyldne Søm -
Regnskaber -
Nytårskuren -
Billedarkiv -
Høringssvar -
Tanker om fremtiden -
Konference indlæg -
Indlæg fra
arrangementer -
Månedens spids -

Tanker om fremtiden i Byggesocietetet:

Byggesocietetet på foryngelseskur
Nyt år, nye tanker, nye mål...

Af Heidi Jønch-Clausen

Hvor er Byggesocietetet på vej hen? Hvad kan Byggesocietetet gøre for at forbedre den interne og den eksterne kommunikation? Er Byggesocietetet tidssvarende organiseret? Hvad skal man gøre for at tiltrække nye medlemmer? Og hvordan skal Byggesocietetet markere sig internationalt? Spørgsmålene var mange da Byggesocietetet afholdt et dynamisk profileringsmøde med nogle af de yngre medlemmer...

Walk & talk
Konceptet for profileringsmødet (udarbejdet af konsulentvirksomheden Rhetor, red.) var, at hvert bestyrelsesmedlem medbragte et ungt medlem fra sin kreds. Imens bestyrelsen holdt deres eget møde blev de unge medlemmer sat sammen med Forretningsudvalget for at brainstorme om Byggesocietetets fremtid under kategorierne "Kommunikation", "Organisering", "Aktiviteter", "Internationalt arbejde",

"Medlemshvervning" og "Økonomi og ressourcer". Med 400 kroner og hver sit emne på hånden gik de seks grupper ud på hver sin café for at drøfte Byggesocietets fremtid over en frokost. Da de kom tilbage var de unge medlemmer sprængfyldte af nye, farverige ideer til fremtiden.

I de følgende små interviews vil en repræsentant fra hver gruppe fortælle om hvilke visioner de har for Byggesocietet.

Kommunikation:
VI SKAL VÆRE DE NYE YUPPIER!

Fouzia Rabia, Salg- og marketing, Kieler Arkitekter
Medlem af Forretningsudvalget

Vi skal ride på bølgen!
Byggesocietetet skal generelt være bedre til at kommunikere! Og det skal være nu, for vi har alle forudsætninger for det netop nu. I firserne red yuppierne på bølgen, i halvfemserne var det IT-folket. Nu er det byggebranchens tur. Derfor er det så vigtigt, at vi i Byggesocietetet har en helt klar vision og mission, som vi kan formidle. Og i den formidling skal vi tænke bredt. Byggeri er jo for alle! Byggeri handler jo om mennesker, liv, miljø...alt. Vi skal arbejde målrettet for at sikre denne bredde ­ og fortsætte med at sikre os det brede netværk. Vi skal arbejde os hen imod ambitionen om at være en tænketank for byggeriet.

Vi skal have fat i de unge!
I vores fremtidige kommunikation skal vi også være mere udadvendte og tænke større. Fx synes vi at vi burde gå ud og tage fat i de unge ude på uddannelsesinstitutionerne. Vi skal ud på DTU, på arkitektskolen, på designskolen, på historiestudiet...ud og kommunikere hvem vi er og få fat i de kommende branchefolk. De har brug for os og vi har brug for dem!

De gode historier skal ud
Derudover skal vi være meget bedre til at formidle alle de spændende ting vi beskæftiger os med i Byggesocietetet. Tag fx Nytårskuren. Det er jo et helt fantastisk arrangement, hvor der kommer en masse ideer og visioner frem. Men det bliver ikke fulgt op ­ hverken af medierne eller af os selv. Vi skal blive bedre til at bruge medierne i forbindelser med sådanne arrangementer og så skal vi sørge for også selv at følge op på dem. Det kunne fx være i en nyhedsmail, der både går ud til os selv og til vores kunder og samarbejdspartnere, så folk både i og uden for branchen får et indblik i Byggesocietetets mange aktiviteter.

Organisering:
UD MED DE GAMMELDAGS BETEGNELSER

Charlie Steenberg, partner hos arkitektfirmaet Jordan + Steenberg.
Medlem af Byggesocietets Forretningsudvalg + By- og planudvalget.

Faglige netværk og geografiske netværk
Der er behov for en foryngelseskur til Byggesocietetet. Byggesocietetet skal være mere moderne, åbent og gennemsigtigt. Og det er vigtigt, at disse dyder afspejles i vores interne organisering. Som det er nu, har vi vores kredse og vores udvalg. Den struktur er udmærket, men betegnelserne er støvede og gammeldags. For at følge med tiden kunne man fx kalde udvalgene for "interessenetværk" og kredsene for "geografiske netværk". I forbindelse med de geografiske netværk er det også vigtigt, at vi får omorganiseret dem således, at de følger de nye regioner.

Mere dynamik i udvalgene
Det virker som om de fleste udvalg er for statiske. Det er de samme medlemmer der sidder der år efter år ­ måske uden altid at bidrage med så meget. Sådan skal det ikke være. Vi skal sørge for at udvalgene (- eller interessenetværkene, som de bør omdøbes til) udelukkende består af superengagerede medlemmer. En måde at sikre det på, ville være at lave en struktur, der gør, at man som udgangspunkt kun er berettiget til at sidde i netværket et år ad gangen. Det ville gøre det meget nemmere for nye medlemmer at komme ind og dermed skabe en anden form for iderigdom, dynamik og engagement .

Mere åbenhed
Der foregår så mange spændende arrangementer og diskussioner i de forskellige kredse og udvalg. Men desværre er vi alle generelt for dårlige til at formidle disse spændende tiltag. Det er virkelig synd. Derfor mener vi, at både kredse og udvalg skal være meget bedre til at fortælle om deres aktiviteter på hjemmesiden. Mødereferater og den slags skal selvfølgelig på hjemmesiden, så vi alle ved hvad der foregår. I det hele taget ville det klæde Byggesocietetets hjemmeside at være mere levende og dynamisk. Måske kunne man rykke nogle ressourcer fra Byggeindustrien/Byggeforum over på hjemmesiden?

Medlemshvervning:
SPEEDNETWORKING

Jeppe Reipurth, 3. års advokatfuldmægtig hos Dania Advokater. Pt. Udlånt til FLSmidths Juridiske Afdeling.

Flere virksomhedsmedlemskaber
Det første spørgsmål vi stillede os selv i vores walk & talk gruppe var: Har Byggesocietetet overhovedet brug for flere medlemmer? Vi blev hurtigt enige om at - Ja, det har vi - jo flere medlemmer, des mere gennemslagskraft, og des bedre kan vi varetage vores medlemmers interesser. Men hvilke medlemmer er det så Byggesocietet skal have fat i? Vi blev enige om, at det er virksomhederne vi skal gå efter. I forhold til fx private medlemskaber er det tydeligt, at det er hér, der skal sættes ind. Efter vores opfattelse er ikke nær så mange virksomheds-medlemsskaber som der burde være, idet der jo er klare fordele for virksomheder i at tegne et medlemsskab. Derudover bør man fokusere på yngre medlemmer.

Speednetworking
For at tiltrække yngre medlemmer skal man nok tænke lidt skævt og utraditionelt. En idé kunne være at lave "speednetworking"- arrangementer. Med "speednetworking" tænkte vi på arrangementer der alene går på at parre aktører inden for byggebranchen, uden at have faglige indslag på programmet. Altså rene netværks-arrangementer. Man kunne lave arrangementer indenfor særlige interesseområder som fx Øresundsregionen, Trekantsområdet, osv. Det kunne foregå ved at branchens forskellige aktører såsom udviklere, arkitekter, entreprenører og bygherrer med interesse for fx Øresundsregionen tilmeldte sig via Byggesocietetes hjemmeside og når der var tilstrækkelig mange deltagere tilmeldt, blev de tilmeldte sat i stævne på en café. Her skulle man så have 10 minutter med hver deltager, til kort at bytte visitkort og fortælle om sine interesser. Herigennem ville man hurtigt og uforpligtende få lejlighed til at mødes med en række mennesker med sammenfaldende interesser, for herigennem at kunne vurdere om der var basis for et evt. samarbejde. Denne type af arrangementer kunne bl.a. også bruges i forbindelse med rekruttering, således at arbejdsgivere og arbejdssøgende inden for byggebranchen kunne parres.

Foredragsvirksomhed
En anden oplagt måde at hverve medlemmer på kunne være at tilbyde foredragsvirksomhed. En af Byggesocietetes forcer er jo de mange forskellige kompetente mennesker, som udgør Byggesocietetet og den viden de hver for sig besidder. Vi kunne f.eks. tilbyde en "pakkeløsning" bestående af 3-4 foredrag fra forskellige aktører om nogle udvalgte aktuelle emner. Disse foredrag kunne tilbydes til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, andelsboligforeninger, ejerforeninger, osv. Det skulle være på frivillig basis, men der er selvfølgelig altid en god værdi i at få sit eget og sit firmanavn ud til så mange mennesker som muligt. En anden idé, der kunne tiltrække medlemmer kunne være debatarrangementer, med to debattører med hver sine markante synspunkter og en ordstyrer til at styre debatten. Den type arrangementer har jeg bl.a. oplevet under mit studieophold i England, og vi ser også disse debatter vinde mere indpas på fx den politiske scene.

Arrangementer:
FLERE UNGE MED TIL ARRANGEMENTERNE-
OG FLERE ARRANGEMENTER TIL DE UNGE


Julie Bove, ingeniør hos Birch og Krogboe

Tag de yngre medlemmer med
Grundlæggende synes jeg, at Byggesocietetets arrangementer er meget gode. Men hvis vi skal væk fra Byggesocietetets noget gammeldags ry, er det vigtigt, at der kommer flere unge med til arrangementerne. Jeg tror ikke kun det er mig, der har stået og blomstret til et arrangement. Tag fx Nytårskuren; det er et utrolig godt arrangement og et mekka for de etablerede netværk. Men som ung og forholdsvis ny i Byggesocietetet er det ikke så ligetil at mingle. Det er lidt ærgerligt, for det afholder nok mange yngre aktører i at komme igen. Derfor synes jeg, at det er en god ide med det nye tiltag - Cafémøderne, hvor man mødes under mere uformelle forhold og i en mindre kreds, hvor man får rig mulighed for at lære nye mennesker at kende. Jeg talte med kredsformand Søren B. Nielsen fra Sydsjællandskredsen. Han fortalte, at han altid gjorde meget ud af at få sine yngre kolleger med til arrangementerne ­ og det synes jeg er positivt. Hvis Byggesocietetet skal igennem et generationsskifte - og det skal det! - burde alle tænke sådan.

Kortere studieture
En måde at appellere til de yngre deltagere på kunne være at arrangere nogle kortere studieture, fx kun med en enkelt overnatning. Når man har små børn derhjemme kan man ikke bare tage af sted flere dage ad gangen. Man kunne fx. have afrejse efter arbejdstid den ene dag og komme tilbage dagen efter om aftenen.

Billedtekst: Christoph Wiese, konsulent hos Ørestadsselskabet
Medlem af Forretningsudvalget

Vi skal markere os internationalt
Vi har haft nogle internationale tiltag i Byggesocietetet, men de er aldrig slået rigtigt igennem. Opbakningen har ikke været tilstrækkelig. Det synes jeg har været skuffende. Men kan jo ikke tvinge hesten til at drikke...! Hvis vi skal bevare ambitionen om at være det bedste faglige netværk inden for branchen i Danmark kræver det, at vi bliver bedre til at markere os internationalt. Og det handler altså om at være proaktive og ikke bare om at læne os tilbage og vente på at udlandet kommer til os!

Byggesocietetet på messe
Den store interesse for vores inspirationsture viser at Byggesocietetets medlemmer har en interesse i internationale forhold. Det skal vi udnytte. En af de vigtigste ting vi kan gøre er at deltage ved de større messer inden for branchen ­ fx Expo Real i München og MIPIM i Cannes. Der foregår også en masse spændende aktiviteter i Fjernøsten, som kunne være interessante for os. Jeg tror nogle organiserede ture i Byggesocietetet-regi kunne blive en stor succes. Det kunne også være at Byggesocietetet kunne være organisationen, som endelig fik en ejendomsmesse med international karakter op og stå i Danmark. Der har været andre tiltag, men ikke de sidste år.

Samarbejde med Copenhagen Capacity
En anden oplagt måde at markere os internationalt på kunne være at samarbejde med en organisation som Copenhagen Capacity om at servicere internationale virksomheder som ønsker at komme til Danmark. Man kunne også forestille sig Byggesocietetet som indgangsport for udenlandske virksomheder/investorer indenfor branchen. I det hele taget skal vi være meget bedre til at opbygge og pleje vores internationale netværk, som er fuldstændig uundværligt.

Økonomi og ressourcer:
HØJERE KONTINGENT

Gert Lausten, konsulent hos Frøs Herreds Sparekasse

Prisen eller ydelserne?
Vi lagde ud med at stille os selv spørgsmålet: Hvad er vigtigst for Byggesocietetets medlemmer? Prisen eller ydelserne? Da det meget ofte er virksomhederne der betaler medlemskaberne fandt vi frem til, at kontingentets beløb sandsynligvis ikke er det afgørende. I forhold til vores medlemmer er ydelserne vigtigere end prisen. Det er ligesom med et par bukser, ikke? Når man køber et dyrt par bukser bliver man gladere for dem end et par fra Føtex. Og når man er glad for dem tænker man ikke over hvad de koster. Men i en beregning af en evt. forhøjelse af kontingentet er det selvfølgelig vigtigt at det ikke bliver alt for dyrt. Personligt kunne jeg godt tænke mig at få nogle flere håndværkere med ­ og det ville nok skræmme dem væk hvis prisen blev for voldsom. Men en lille stigning er der helt sikkert plads til. Og så skal det være mere gennemskueligt hvad pengene bliver brugt til!

De store virksomheder skal med
I forhold til Byggesocietetets økonomi tror jeg også det er vigtigt, at vi får fat i de helt store virksomheder ­ fx en entreprenørvirksomhed som Skanska, de større realkreditinstitutter osv. De store aktører skal være mere synlige og mere aktive for at vi når den nødvendige politiske gennemslagskraft. Men dermed ikke sagt at disse virksomheder skal have bannere på siden. Der har jo løbende været talt om hvorvidt man skulle gå ind og sælge sponsorater på Byggesocietetets hjemmeside. Det synes jeg er en dårlig idé. For det første skal vi ikke sælge vores frihed. Vi skal ikke være i lommen på nogen. For det andet skal vi signalere at vi i Byggesocietetet er kollegaer og ikke konkurrenter.

Mere samarbejde
I det hele taget synes jeg vi skal være bedre til at bruge hinanden i Byggesocietetet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi oprettede en mere brugervenlig portal, hvor man kan søge blandt Byggesocietetets medlemmer og derfor får mere faglig glæde af hinanden. Fx ville det være smart hvis man gik ind og skrev "Øresundsregionen" - og så dukker alle de aktører der arbejder med det op på skærmen. Noget andet vi skal være opmærksomme på er at vi ikke lukker os om os selv ude i kredsene. Kredsene skal være bedre til at arbejde på kryds og tværs, så vi ikke fremstår som flere små lukkede fraktioner.