|
Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:
Byggeforum
artikler - 2008
Byggeforum
artikler - 2007
Byggeforum
artikler - 2006
Byggeforum
artikler - 2005
Byggeforum
artikler - 2004
Byggeforum
artikler - 2003
Byggeforum
artikler - 2002
Byggeforum
artikler - 2001
Byggeforum
artikler - 2000
Byggeforum
artikler - 1999
|
Byggeforum - ledende artikel:
Byggekrise - igen, igen
Der er ingen entydige signaler, der melder
om byggekrise. Men der er en række indikatorer, der peger
i den retning. Mange aktører i branchen mener ikke, der
er krise i byggebranchen, andre fyrer folk og holder krisemøder.
Man vil også gerne tale om, at vi har en finansiel krise,
men ikke at der er tale om en byggekrise. Spørgsmålet
er så, hvad det så er, der tegner sig i horisonten.
Af Finn Asnæs
Overskriften er genbrug. Med
års mellemrum skifter vilkårene i byggebranchen.
For fire - fem år siden stoppede boomet af kontor- og domicilbyggeri.
Boligbyggeriet tog over og skabte et højdepunkt i byggebranchen.
Højt aktivitetsniveau og mangel på arbejdskraft
har været virkelighed i nogle år.
Vendingen kom sammen med den
amerikanske subprime krise. Det, der i første omgang blev
vurderet, som mindre og midlertidig har vist at være en
alvorlig finanskrise.
Blandede signaler
Byggeindustrien Byggeforum
har i en periode spurgt en række aktører i byggebranchen
om der er en byggekrise i Danmark. Flere vil kun udtale sig anonymt.
Andre sætter automatpiloten på, og siger at alt er
fint og at der er nok at lave. Og endelig er der en del virksomheder,
der stadig har opgaver nok, og hvis største problem er,
at man ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft nok. I den sidste
tid har jeg talt med flere arkitektfirmaer. Det har været
svært. Møder er blevet aflyst, fordi store opgaver
er blevet aflyst, og man har holdt krisemøder. Andre taler
om at der ikke mere kommer forespørgsler fra kunder, og
at man bare sidder og venter.
Spørgsmålet er,
hvad der er hoved og hale i al den krisesnak. Googler man ordet
byggekrise kommer der mere en 1.000 hits. Det vrimler med overskrifter
af typen: Husfabrikker lider under byggekrise, byggekrise koster
arkitekter jobbet, Velux hårdt ramt af global byggekrise,
byggekrisen presser Rockwool-aktien, byggekrise rammer Junckers.
Ordet boligkrise giver 17.000
hits på Google.
Finanskrise
Alle er imidlertid enige
om, at vi har en finanskrise. Googler man finanskrise, giver
det mere end 150.000 hits, Det er en kendsgerning, at der er
en udpræget mistillid på de finansielle markeder,
som medfører en betydelig lavere fleksibilitet i samspillet
mellem finansielle virksomheder og dermed forringede muligheder
for finansiering.
Derudover har den nuværende
finanskrise medført øgede finansieringsomkostninger
for aktørerne på ejendomsmarkedet.
Finanskrisen ramte i første
omgang projektsalg af boliger. Derefter gik boligmarkedet i stå.
Antallet af nye boliger til salg sætter rekorder dagligt.
Developerne er dels presset af
at det reelt set er umuligt at realisere projektsalg af boliger,
dels af at det er vanskeligt at opnå finansiering, til
at opføre bolig- og erhvervsejendomme uden, at der er
indgået aftaler med lejere.
Ingen forventer at finanskrisen
er overstået i 2008, så der er ingen hurtige løsninger
i udsigt for ejendomsbranchen.
Negative forventninger
Resultatet af KPMGs barometerundersøgelse
i 1. kvartal 2008 viser, at forventningerne i byggebranchen til
den generelle udvikling de næste 6 måneder er dystre.
Forventningerne er markant mere negative end ved sidste barometerundersøgelse
4. kvartal 2007.
81 procent af de adspurgte forventer
fald i udviklingen i nybyggeriet, 24 procent en stigning i ledigheden
i kontorlejemål og 57 procent faldende efterspørgsel
på investeringsejendomme.
Med til at øge krisestemningen
er at regeringen har udsat investeringerne i de mange lovede
projekter der skulle forbedre skoler, plejehjem, daginstitutioner
mv.
Meget tyder på at tiden
er inde til at ændre på nogle af de gamle barrierer
og reguleringer for at holde dampen oppe i byggebranchen. Det
er barrierer, der her og nu afholder bygherrer fra at igangsætte
projekter, som kan inspirere andre. Fx har kommunale bygherrer
ringe muligheder for at gennemføre investeringer i energiforbedringer
pga. pressede budgetter, og når de forsøger sig
med nyskabende tiltag, bliver de stoppet af deponeringsregler
og lignende. Tilsvarende lever de almene bygherrer med maksimumbeløb,
som forhindrer de ekstra investeringer, der er nødvendige
for at gennemføre energi- og totaløkonomisk fornuftigt
byggeri.
Derfor er det nu, at regeringens
strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger også
skal udmøntes i praktiske regler til gavn for byggebranchen
og miljøet.
|
