Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

Byggeforum - ledende artikel:

Dette er anden artikel af fire i en serie om det digitale byggeri. Tredje artikel i serien kommer i næste nummer af ByggeindustrienByggeforum.

De digitale beslutningsprocesser

Digitaliseringen af byggeriet giver mulighed for at træffe vigtige beslutninger tidligere og på et mere kvalificeret grundlag. Det giver både økonomiske og demokratiske fordele. For byggeriets parter, for brugerne og for borgerne

Af Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll Danmark A/S

For ca. 10 år siden blev der lavet en undersøgelse af dansk byggeri. Den viste, at kun en tredjedel af tiden på en normal dansk byggeplads var produktiv. Resten af tiden var passiv. Den blev i vid udstrækning brugt til at planlægge, kommunikere og ikke mindst vente: på hinanden, på materialer, på vejret osv. Sådan var det dengang, og selvom der løbende sker forbedringer ­ blandt andet med lean construction ­ er jeg bange for, at man ville få et lignende resultat, hvis man lavede undersøgelsen i dag. Alligevel er det mit bud, at digitaliseringen af byggeriet og de åbenbare procesfordele, det indebærer, vil betyde et mere effektivt byggeri med mere lineære beslutningsprocesser. Jeg tror på, at vi kommer op på, at 2/3 af byggeprocessen kan blive produktiv tid.

Det klassiske projektdilemma
Det er en klassisk problemstilling i mange projekter, at de afgørende beslutninger skal træffes tidligt i forløbet, hvor konsekvenserne er størst, men informationsniveauet lavest. Den logik gælder ikke mindst for projekter i byggeriet, hvor vi jo træffer en række markante valg allerførst i projektet, som er bestemmende for den videre udvikling af projektet. Resultatet er, at der i løbet af projektet ofte må tænkes om og findes andre løsninger end de, man regnede med i udgangspunktet, fordi man ved mere, end man gjorde i begyndelsen. Som de fleste nok ved, bevæger et typisk byggeprojekt sig derfor fremad i en progression, der består af en række sløjfer, hvor beslutninger må gøres om, fordi man er blevet klogere undervejs. Og som de fleste byggefolk nok også ved, er det i sløjfernes størrelse ­ det vil sige i graden af afvigelse fra det ideelle projektforløbs rette linje ­ at man får en væsentlig indikation af, hvordan projektets økonomi kommer til at se ud. Omveje og omgørelser koster.

Mod et mere lineært projektforløb
Det vil de også gøre i fremtiden. Men med 3D-projektering får vi en langt mere realistisk model af byggeriet at arbejde med fra begyndelsen af projektet, end det er tilfældet i dag. Det betyder, at vores viden når et højt niveau tidligt i forløbet, hvilket igen betyder, at vi har lettere ved at træffe de rette beslutninger, mens tidspunktet er rigtigt. Dertil kommer de forskellige planlægningsværktøjer, som gør det lettere tidligt at estimere, hvad der skal bruges af materiale og i hvilke mængder.

Færre godkendelser
Et andet aspekt af digitaliseringen er, at den forenkler de godkendelsesprocedurer, som er et nødvendigt, men også langsommeligt og dyrt element i et ethvert konstruktionsarbejde. Tidligere var der behov for kontroller og godkendelser hver gang data blev overført fra den ene til den anden part i processen. Man gik ikke i gang med at udføre opgaven, før ingeniørerne havde godkendt samtlige led. Indførelsen af 3D-modeller og digital overførsel af data har allerede bragt mængden af godkendelsesdeadlines kraftigt ned, og den tid, det tager at konstruere en stålkonstruktion, er blevet halveret.

Køkkenet skal være blåt
Parallelt med at byggeriet nu tager forskellige specialiserede it-værktøjer til sig, sker der en udvikling på nettet, vi skal være meget opmærksomme på. Ingen forestiller sig i dag at købe hus eller lejlighed uden først at have været inde på ejendomsmæglerens hjemmeside og se boligen i 360 graders visning. Jeg mener, 3D-modeller fremover kan gå hen og blive et nyt element i købernes beslutningsgrundlag. Ikke mindst når det handler om nybyggeri. Det kan jo være vanskeligt at forestille sig, hvordan den nøgne byggegrund, man har investeret i, ser ud, når byggeriet står færdigt. I den forbindelse giver 3D-modellen for det første en meget præcis fornemmelse af, hvad det er for et byggeri, man som køber står for at skulle investere i. For det andet får man mulighed for at tage aktiv del i udviklingen af byggeriet. De enkelte købere kan indrette deres bolig, som de vil have den, mens byggeriet skrider frem. I byggeprocessen indlægges en række deadlines for, hvornår køberne skal lægge sig fast på, hvordan de f.eks. ønsker køkkenet eller stuen indrettet, hvilke paneler de vil have etc. I princippet kan man indrette sin lejlighed to år før, man flytter ind.

Demokratisk værktøj
I forhold til den demokratiske beslutningsproces omkring større og markante byggerier er der ingen tvivl om, at adgangen til realistiske 3D-modeller bliver et aktiv, der kan styrke borgerinddragelsen og kvalificere debatten. Det kan f.eks. ske ved, at man lægger en grov model af byggeriet ind på nettet, når lokalplanen skal til høring. Den kan gøre det langt lettere for borgerne at forholde sig til bygningens volumen, og ønsker man et nøjere kendskab til de enkelte elementer i byggeriet, kan man vælge at detaljere dele af den grove model.

Velkommen til Second Life
En anden interessant mulighed er det virtuelle netsamfund Second Life, som netop nu oplever en eksplosiv brugertilstrømning. Kort fortalt er Second Life en tredimensionel computerverden, hvor brugerne kan eje ejendom, møde andre »indbyggere« og købe og sælge varer og ydelser præcis som i den virkelige verden. I Rambøll mener vi, at Second Life åbner store muligheder for præcist at simulere aktivitet i byggerier. Second Life kan blive en parallelverden, hvor vi i fremtiden tester, hvordan brugerne agerer i et givet byggeri. Det kan konkret ske ved, at 3D-modeller af byggeriet lægges ud i Second Lifes online-samfund, hvorefter man iagttager, hvordan »indbyggerne« i den virtuelle verden forholder sig til den. Handler det f.eks. om at teste flowet hos de fremtidige kunder i et kommende indkøbscenter, ja så lader man de virtuelle beboere gå omkring i modellen og registrerer deres adfærd. Herved får man en mængde oplysninger, som kan være afgørende for, om byggeriet bliver en succes.

Om 10 år vil et stort byggeprojekt stadig være et kompliceret spil med mange aktører og mange muligheder for forsinkelser og fordyrelser. Alligevel er det mit bud, at vi inden for en 10-års periode vil kunne nå op på, at to tredjedele af tiden i et typisk byggeprojekt er produktiv. Samtidig får vi som borgere og brugere langt større mulighed for at have en kvalificeret mening om de byggerier, vi agter at flytte ind i, eller som er på tegnebrættet i vores nærområde.