Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

Byggeforum - ledende artikel:

Kommentarer:

ByggeindustrienByggeforum sætter mulighederne for at bygge både gode og billige boliger til debat. I denne serie vil vi i samarbejde med Juul & Frost Arkitekter beskrive forskellige forudsætninger og muligheder for både at bygge godt og billigt. Her er tredje artikel i serien Her er der sat fokus på den dialog med borgerne, som skal skabe forståelse for processen.

Dialogprocesser som demokratiets sundhedstegn

Over hele landet søsættes det ene byudviklingsprojekt efter det andet. Da byernes udviklingspotentialer vedkommer alle nuværende og fremtidige brugere, er det kun logisk, at brugerne bliver involverede i processen. Redskabet hedder dialogplanlægning og sikrer, at alle interessenter får indflydelse på byens udformning

Af Pawel Antoni Lange, Juul & Frost Kommunikation

Det er ikke usædvanligt, at byggeprojekter bliver skudt ned af underskriftsindsamlinger. Når politikerne opdager, at folkestemningen går imod projekterne, stopper de processerne, og byggerierne bliver højst sandsynligt aldrig realise-rede i deres oprindelige udformninger.

Fra arkitektstandens side kunne man nemt falde i den gamle rille og udråbe politikerne som uselvstændige karakterer, der bøjer af for et antal signaturer fra folk, der føler sig stødt af byggerierne - at vi ikke er kommet meget videre siden Rindalismens forkastelse af al moderne kunst, som "folket" ikke forstod.

Det er dog alt for enkelt at beskylde politikerne for at være folkevalgte populister, der er bange for at miste deres taburetter på landets Rådhuse. I stedet for bør man vende det om og se den politiske følsomhed som demokratiets sundhedstegn, der giver borgerne en afgørende rolle i forbindelse med udformningen af deres egen by.

Proaktiv planlægningsproces
En af lektierne fra København er, at arkitekter ikke længere blot kan levere et færdigt udviklings-projekt, som befolkningen automatisk accepterer. I stedet for at græde over forgangne tider gælder det om at gribe udfordringen. Spørgsmålet er så, hvordan vi som arkitekter kan få en bedre dialog omkring muligheder? En af mulighederne er at benytte dialogplanlægning som -redskab.

Dialogplanlægning handler i virkeligheden om at være proaktiv. Det kræver grund-læggende, at alle, der beskæftiger sig med planlægnings- og udviklingsopgaver, ændrer bevidsthed. Arkitekter er ikke længere blot skabere af et færdigt projekt, men er fagligt velfunderede proces-koordinatorer, der styrer hele dialogen, bruger forskellige redskaber til at opstille en række scenarier, der fremlægges for borgerne ­ og så derefter uarbejder det færdige projekt.

Hvad enten vi anvender dialogplanlægning i Næstved, Oslo, Københavns Havn, Universitetsholmen i Malmø, Malmö högskola eller i Ørestaden, så oplever vi en reel interesse og vilje til at inddrage folk i processen fra politikernes side. Målet med alle udviklingsprojekter er at skabe bedre vilkår for eksisterende og kommende beboere. Ved at aktivere befolkningen i forbindelse med udviklingsprocessen sikrer man, at byen udvikler sig i en retning, som har lokalsamfundets opbakning. Dialogbaseret planlægning skaber helhedsorienterede løsninger og danner en fælles referenceramme for alle involverede parter.

Dialogplanlægningens ABC
Planlægnings- og arkitektarbejde har en tendens til at være meget projektorienteret, med det indbyggede problem, at kun byplanlæggerne og arkitek-terne kender vejen, som har ført til målet. Med dialogplanlægning forskydes fokusset fra selve projektet til selve processen. »It's the journey, not the destination« er Harley Davidsons budskab til de eventyrlystne, og det passer fint til tankegangen bag dialogplanlægning. Når folk bliver involverede i udarbejdelsen, føler de ejer-skab til projektet og bevidstgøres om løsningen, som de selv har haft indflydelse på. Undervejs i processen kommer forskellige holdninger til udtryk, samtidig med at der etableres en forståelse og respekt for, at alle ønsker ikke kan realiseres.

Når vi foreslår dialogplanlægning i forbindelse med større udviklingsprojekter, bliver vi ofte spurgt om den helt åbne dialogplanlægning ikke automatisk fører til, at den laveste fællesnævner sætter dagsordenen. Vi svarer altid nej. Med ejerskabet til projektet opstår et ønske om at skabe noget markant og visionært. Når folk er involverede, tør de ganske enkelt mere: Det er sjældent den mest umiddelbare løsning, der bliver realiseret.

Næstved Kommune
To af vores omfattende dialogplanlægningsprocesser har henholdsvis fundet sted i Næstved Kommune samt i forbindelse med Oslo Fjordby.

I 2001 introducerede vi dialogplanlægning i Næstved Kommune og har siden gennemført dialogprocesser som en integreret del af kommunens udviklingsarbejde. Vores processer antager forskellige udform-ninger - afhængigt af projektets karakter.

For fire år siden startede Næstved Byråd en omfattende udviklingsindsats for hele havne-området, der skal vitaliseres med nye erhvervs- og butiksfaciliteter. Selve dialogprocessen strakte sig over 7 måneder, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsen-tanter fra kommunen, der sikrede, at løsningerne løbende blev forankret i det politiske system. Indledningsvis blev der holdt møder med områdets større grundejere og andre af havnens brugere. Derefter fik dialogprocessen en bredere karakter, da vi sammen med kommunen inviterede borgere og brugere til en dialog, der mundede ud i en masterplan for havneområderne. Som en del af borger-ind-dragelsen blev der lavet en udstilling af masterplanen og det omfattende procesarbejde.

I forbindelse med transformationen af Næstved Garde-husar--kaserne til en ny bydel med boliger, skole, ældrecenter, idrætsanlæg og hestecenter, blev der afholdt seminarier med potentielle erhvervsfolk, arrangeret studieture for at hente inspiration udefra og arrangeret tre borgermøder. På borgermøderne blev visionerne for området fremlagt, mens borgerne fik mulighed for at komme med deres kommentarer, der blev indarbejdet i den løbende planlægning. Efterfølgende udarbejdede vi en lokalplan, der forankrede den samlede proces i et enkelt dokument.

Oslo Fjordby
Et andet projekt med en helt anden tilgang fandt sted i forbindelse med fremtidsvisionerne for Oslo Fjordby 2030, som Oslo Kommune ønsker at udvikle til et levende og attraktivt byom-råde. Juul & Frost Arkitekter var en af tre tegnestuer, der blev bedt om at udarbejde et projekt for den samlede løsning, der blev udarbejdet på en 5-dages charette i slutningen af 2004. Formålet med charetten var at visualisere principper for helheds-løsninger for Fjordbyen, og charetten var tilrettelagt som en kombination af en intensiv arbejdsproces med offentlige forelæsninger, præsentationer og adskillige møder med ejere, brugere og repræsentanter for interessegrupper, offentlige myndigheder, infrastruktur osv. Efterfølgende blev projekterne udstillede og skabte debat i Fjordbykontorets konference-lokaler. Efter charetten blev vi prækvalificerede til at udarbejde en strategi for Filipstad, der er Fjordbyens største område. Oslo Network var Juul & Frost Arkitekters bud på en åben planlægnings- og forhandlingsstrategi, der inddrager de forskellige aktører i en diskussion af de overordnede krav, der er til Filipstadens udformning. Strategien består af en åben, veltilrettelagt proces, der tilgodeser alle involverede parter, sikrer at de får ejerskab til proces og projekt, tager højde for at alle målgrupper høres og sikrer politisk engagement. 3-dimensionelle visualiserings-modeller sikrer, at projektprocessen har den fælles kundskabsudveksling for øje.

Målet for dialogprocesser - hvad enten vi taler om Næstved, Oslo, København eller Malmø - er borgerinddragelse. Det er afgørende, at planlægningen er en dynamisk, åben og robust proces, der ikke har et endeligt slutresultat, men tværtimod hele tiden er åben for tilpasninger. At det politiske system agerer og aktivt inddrager befolkning i planlægningsprocesserne, og at befolkningen stiller op og er aktive i udviklingsarbejdet, er kun sundhedstegn, som der bør værnes om. For selvom dialogplanlægning er ressourcekrævende, er det intet mod de økonomiske midler, der går tabt, hvis kommunerne gennemfører udviklingsprojekter, som borgerne ikke er med på, og som derfor skal ændres inden for en overskuelig årrække.