|
Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:
Byggeforum
artikler - 2008
Byggeforum
artikler - 2007
Byggeforum
artikler - 2006
Byggeforum
artikler - 2005
Byggeforum
artikler - 2004
Byggeforum
artikler - 2003
Byggeforum
artikler - 2002
Byggeforum
artikler - 2001
Byggeforum
artikler - 2000
Byggeforum
artikler - 1999
|
Byggeforum - ledende artikel:
Vejen til den levende by
Mangfoldighed, spændende miljøer,
kreative rammer og byliv giver København vækst og
værdi. Det samme er målet med tidens kontor- og boligprojekter,
der til gengæld tømmer byen for liv. Spørgsmålet
er, om de to sider af byudviklingen kan mødes
Af Finn Asnæs
København strutter af
optimisme. Der bygges som aldrig før. Boligpriserne stiger
med raketfart. Der er snart ikke flere ledige kontorer i byen.
Developere, entreprenører og ejendomsmæglere har
rigtigt gode tider.
Politikerne på Københavns Rådhus er pavestolte
over byens præstationer. Debatten domineres af, om der
skal bygges højt eller lavt, og om hvor og hvordan Ritt
Bjerregaards 5.000 billige boliger skal realiseres.
Men der er noget regnemaskinernes excel-ark ikke kan få
fat i, mener Jan Lilliendahl Larsen. Iværksætter
og aktiv i Urban Task Force.
Svært at kalkulere
- Problemet er, at flydende
kvaliteter som »liv« ikke direkte kan gøres
op i kroner og ører. Derfor kan vi risikere at save den
gren over, som en del af byens ambitioner hviler på: Den
levende by. Ligesom den desperate landmand udpiner den jord,
som er selve grundlaget for hans liv, belaster vi byen med kunstig
gødning som storcentre, fireværelses med gæstetoilet,
varme i gulvet og parkering i kælderen, mens bylivet, mangfoldigheden
og kreativiteten bliver skyllet ud af byens muld.
Jan Lilliendahl Larsen er ph.d.-studerende
ved Geografi og Center for Bystudier på RUC. Han har sideløbende
været med til etablere først Supertanker i Luftkastellets
lagerhal på Krøyers Plads og siden Urban Task Force
en NGO, der holder til i en gammel fabrikshal i Sydhavnen
og arbejder i brudfladen mellem byliv, demokrati og byudvikling.
Urban Task Force samarbejder med toolkit og Luftkastellet i Den
Urbane Republik et kreativt miljø og netværk,
der har organiseret begivenheder som »Christiania-konferencen«,
»Kroner og kreativitet« og »Mangfoldige Nørrebro«.
Han er gennem Luftkastellets Erik Hey blevet medlem af Byggesocietetets
By- og Planudvalg.
Lærerige erfaringer
Der er ingen tvivl om,
at det anderledes og kreative giver byen værdi. Tænk
bare på hvordan Christiania gennem mange år har været
byens største turistmagnet.
Og da der lige pludselig var
sand, strandstole, græssende får og kreative iværksættere
omkring Luftkastellet på Krøyers Plads, fik København
en kollektiv aha-oplevelse. Stedet er siden blevet forbundet
med debatten om det fabelagtige højhusbyggeri, der til
sidst blev forkastet af kommunens politikere. Jan Lilliendahl
Larsen mener, at det er stof til eftertanke, at pladsen, trods
pulserende byliv, kreativt iværksætteri, stort borgerengagement
og arkitektur af hidtil uset kvalitet, nu ligger hen som en livløs
brakmark.
- Ligesom Kalvebod Brygge skubbede
os til en forståelse af arkitekturens værdi for byudvikling,
bør Krøyers Plads lære os værdien af
byens liv og demokrati for en både flot og dynamisk storby,
mener Jan Lilliendahl Larsen.
- De mange kvaliteter og ambitioner
bliver tabt et eller andet sted mellem bygherrernes interesser,
kommunens planer og borgernes ønsker, fastslår Jan
Lilliendahl Larsen og fortsætter:
- Byen malkes i en uhensigtsmæssig
udvikling for liv og dynamik. Den dynamik, der er skabt af de
skæve og de kreative, bliver nulstillet. I stedet for at
blive brugt aktivt i omdannelsen af byen, går energien
tabt - til skade for os alle.
Suboptimering
At en levende og kreativ
byudvikling skaber værdi, er de fleste i dag enige om.
Men tiden er snart moden til at bringe de gode intentioner væk
fra den rene snak og tættere på den virkelige verdens
konkrete byggeprojekter. Jan Lilliendahl Larsen mener, at det
er her problemerne opstår.
Der er lovende takter i kommuneplanen,
der har udpeget nogle områder for byens kreative vækstmiljøer
i Nordvestkvarteret, på Ydre Østerbro omkring Rønnegade,
i Valby omkring Carl Jacobsens Vej, i Vanløse omkring
Skjulhøj Allé og Floras Allé og i Sundbyøster
mellem Prags Boulevard og Uplandsgade.
- Disse offentlige initiativer
er en begyndelse, men det er ikke nok. Vores svar på udfordringen
er, at man er nødt til at se tingene i et større
perspektiv. Det er også i de private grundejeres interesse
at få vilkårene for den kreative udvikling draget
ind i deres projekter, der i for mange tilfælde nasser
på den omgivende bys liv. Alle må give og tage lidt,
mener Jan Lilliendahl Larsen.
Han peger på et stort udviklingsområde
ved Kings Cross i London, hvor en stor pensionskasse har inddraget
overvejelser om udviklingens sociale og funktionelle konsekvenser
for de tilliggende områder i erkendelse af, at et
generelt løft kan betale sig. I Amsterdam har man desuden
erfaringer med at tage byens iværksættere med i en
tidlig fase i udviklingen af et tidligere værftsområde
NDSM.
En anden vej
Den Urbane Republik arbejder
på at samle byens aktører om at skabe en anden udvikling
i byen, hvor der også er plads til livet og mangfoldigheden.
Jan Lilliendahl Larsen ser en åbning i nogle af de arrangementer,
som blandt andet Byggesocietetet har været med til at arrangere.
Her er arrangementet »Kroner og kreativitet«, som
blev afholdt på Refshaleøen et godt eksempel.
Ifølge Jan Lilliendahl
Larsen er Refshaleøen også et eksempel på
et område med store muligheder for at skabe en anden byudvikling.
Der sker mange spændende ting i området netop nu,
og ved at arbejde langsigtet mener han, at det er et område,
der er så stort, og som rummer så mange muligheder,
at det vil være muligt også at give plads til de
skæve i en rummelig byudvikling.
|
