Bygherrens rolle ­ nøglen til byggeriets udvikling

Samarbejdet i en byggeproces har en central betydning for større produktivitet og bedre kvalitet. Og det har bygherren mulighed for at påvirke gennem tre drivkræfter, viser ny undersøgelse

Af Ib Steen Olsen

Der er tre drivkræfter, der kan ændre byggesektoren. Det er: bygherrens ledelse af byggeprocessen, styring af en byggesag baseret på værdier og samarbejde på grundlag af partnering.
Det er resultatet af en undersøgelse, som et internationalt netværk af bygherrer, »International Construction Clients' Forum«, har gennemført i 2005. Grundlaget er primært udviklingsprogrammer i Holland, England, USA, Australien, Singapore, Hongkong og de skandinaviske lande.

Centralt står et bedre samarbejde
I undersøgelsen peges på, at samarbejdet i en byggeproces har en central betydning for større produktivitet og bedre kvalitet. Og det har bygherren mulighed for at påvirke gennem de tre nævnte drivkræfter.

Det er på disse områder, at en indsats vil gøre en forskel og gøre det muligt for byggesektoren at markere sig som en vital del af erhvervslivet. Den måde, som de enkelte lande formår at udnytte drivkræfterne på, vil derfor også få stor betydning for landets evne til at tage fremtidens globale udfordringer op.

Bygherrens ledelse
Bygherrens ledelse af en byggesag er en balancegang mellem på den ene side at øve indflydelse og tage beslutninger - i en erkendelse af, at bygherren har det endelige ansvar - og på den anden side at være åben over for ideer fra alle sider, også fra dem, der sætter spørgsmålstegn ved sider af byggesagen.

Bygherrens ledelse af byggesagen starter med programoplægget - eller allerede før - når bygherren fastlægger de principper, der skal danne grundlag for rollen som bygherre og dermed for byggesagen. Disse principper vil sætte rammerne for samarbejdet. For at understrege sin forpligtelse til samarbejde kan disse principper formuleres som en egentlig bygherrepolitik.

Bygherrens ledelse kræver fastlæggelse af mål og procedurer for styring af byggesagen, ellers vil indflydelsen blive reduceret. Der kan skelnes mellem bygherrens ledelse og ansvaret for projektledelsen. Bygherren kan påtage sig projektledelsen eller udnævne en projektleder til at varetage den. Men udførelsen skal være i overensstemmelse med bygherrens principper for byggesagen, og bygherren vil fortsat være involveret i gennemførelsen.

Styring baseret på værdier
Der er en voksende interesse for samspillet mellem en bygning og de aktiviteter, der skal foregå i den. Det skyldes blandt andet en erkendelse af, at omkostningerne ved disse aktiviteter over bygningens levetid er mange gange større end byggeudgifterne.

Og i en bymæssig sammenhæng kan en bygning, både på grund af dens funktioner og dens arkitektur, stimulere lokale forretningsområder, kulturelle aktiviteter og ejendomsværdier.

Med en større forståelse for dette samspil skabes et grundlag for at udtrykke ønsker og krav til en bygning som den nytte eller værdi, som byggeriet skal give. Det kan være for patienter på et hospital, indflydelse på undervisning, indeklima på en arbejdsplads eller nyt liv i en hensygnende bydel.

På nuværende tidspunkt er der ikke viden nok til at udtrykke alle sådanne værdier i et »almindeligt byggesprog«. Brug af totaløkonomiske vurderinger, hvor løsninger ikke kun vurderes på grundlag af deres anlægsøkonomi, er imidlertid et vigtigt skridt.

Planlægning og styring baseret på værdier vil også fremme et bedre byggeri. Ved ikke at begrænse virksomhedernes arbejde til på forhånd fastlagte løsninger opmuntres til udvikling af forskellige muligheder for at nå de beskrevne mål. Det vil navnlig ske, hvis der suppleres med incitamenter for bedre opfyldelse af målene og lavere omkostninger.

Styring efter værdier betyder endvidere, at bygherrens valg af samarbejdspartnere og tildeling af opgaven(erne) vil ske på grundlag af »økonomisk mest fordelagtige bud« og ikke laveste pris. Ved tildelingen vil omkostninger typisk være et væsentlig kriterium, men en række andre kriterier vil indgå. Eksempelvis forslag til optimering af funktioner og bygningsdele (valg af alternative løsninger), projektorganisation med cv'er for nøglepersoner og styring på områder som kvalitet og miljø.

Samarbejde på grundlag af partnering
I et samarbejde baseret på partnering kan parterne »bindes« sammen på forskellig måde. Der kan være tale om en ad hoc-aftale i det enkelte projekt, der senere, hvis den indledende planlægning resulterer i en løsning, der opfylder bygherrens program, indgår i en kontrakt om udførelsen.

Eller aftalen om partnering kan fra start være en del af en kontrakt om udførelsen af byggeriet, som eksempelvis i en totalentreprise. Aftalen kan også sigte mod et længerevarende samarbejde, hvor deltagerne indgår et samarbejde, der sigter på flere byggeprojekter.

Det centrale element er den tillid, der må eksistere mellem alle partnerne. Enhver må have tillid til, at partnerne har projektets succes som deres mål og vil arbejde efter det. Det er grundlaget for deres relationer.

Det er demonstreret, at partnering har en række fordele. Det gælder besparelser i tid og omkostninger, bedre kvalitet, større muligheder for at løse problemer på byggepladsen, færre anstrengelser for at løse konflikter, større tilfredshed hos alle medarbejdere, bedre sikkerhed og en større tilfredshed hos bygherren.

Realisering
For at få disse drivkræfter til at påvirke byggeriets udvikling er der behov for en bredspektret indsats, der spænder vidt ­ fra forskning over praktiske retningslinjer til nye holdninger. Og bygherren vil indtage en central rolle.