Nye energibestemmelser giver bedre løsninger

Fra 2006 gælder de nye energibestemmelser i bygningsreglementet. De nye energikrav vil ændre dansk byggeri til det bedre, samtidig med at der kan opnås betydelige energibesparelser i den samlede bygningsmasse. Spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke vores fremtidige projekteringsarbejde, hvad sker der med arkitekturen og hvilke virkemidler kan vi anvende?

Af Reto M. Hummelshøj og Michael S. Nielsen, COWI A/S

Inden for rådgiverbranchen arbejdes der i denne juletid med projekter, som skal udføres efter de nye energibestemmelser. En vis spænding, men også usikkerhed, er let at spore rundt om på tegnebordene. Denne artikel vil give et bud på nogle af de væsentlige faktorer, som nu kommer i spil. Artiklen er koncentreret om de regler, der er knyttet til nybyggeri, hvor der skal udarbejdes energirammeberegninger.

Der er ingen tvivl om, at byggeriet går en spændende tid i møde med masser af udfordringer; men også andre og nye muligheder. Det nye tillæg 12 giver større frihed til nytænkning og innovation.

Nye samarbejdsmodeller
Alle projekter starter med arkitektens indledende skitsering, men i forhold til den nuværende lovgivning bliver der behov for et langt tættere samarbejde mellem arkitekt, ingeniør og bygherre helt fra starten af projektet, end det ofte er praksis i dag. Der er behov for at arbejde tæt sammen i konceptteam og med tematiske workshops for at opnå fælles forståelse af muligheder og begrænsninger. Ingeniøren indgår som en vigtig teampartner for at give arkitekten et fornuftigt med- og modspil, når der allerede fra den indledende fase skal tænkes i energimæssige helhedsløsninger.

De arkitektoniske ønsker og bygningselementer skal indgå i de indledende energirammeberegninger, hvor bl.a. facadedesign vil være i fokus. Med udgangspunkt i den ønskede facade og det forventede omfang af tekniske installationer til klimatisering af bygningen, belysning m.v. gennemføres indledende beregninger for at give arkitekten et overblik over de mulige virkemidler og spilleregler, som projektet indeholder og som skal medtages i den fortsatte projektering. Bygherren skal naturligvis også inddrages, idet der er økonomiske forhold, prioriteringer og forudsætninger, som skal besluttes inden »toget kører« - det spiller i den sammenhæng ind, om man primært arbejder mod at reducere anlægsudgifter til et minimum, eller om det gælder om at opnå den bedste totaløkonomi.

Undervejs kan det vise sig, at facaden indeholder for meget glas, hvilket skal kompenseres gennem ændret facadeudformning eller kompensering med andre tiltag - symptombehandling eller bedre en total optimering. Dette kræver en række overvejelser - kan glasarealet reduceres uden det forringer den arkitektoniske helhed? - eller vil bygherren betale de meromkostninger, som eventuelt tilkommer ved implementering af alternative forsyningsløsninger? Det er vigtigt, at der opnås fælles billeddannelse så tidligt som muligt mellem bygherre og rådgivere. I henhold til de nye energibestemmelser skal der under alle omstændigheder vedlægges en energirammeberegning i forbindelse med indsendelse af byggeandragende. Er denne beregning gennemført »fem minutter i tolv«, og har den ikke været et værktøj i den løbende projektering, vil det have både økonomiske og arkitektoniske konsekvenser - og det er næppe den optimale løsning, der er nået, selv om de nye krav er overholdt.

Energikoncepter
I forbindelse med energirammeberegningen bør der arbejdes med det overordnede energikoncept for at identificere virkemidler til nedbringelse af energiforbruget og fastlæggelse af de økonomiske og indeklimamæssige forhold forbundet hermed. Ved fastlæggelse af energikonceptet arbejdes med en kombineret løsning på energieffektivitet i bygningerne og energiforsyningen. Undervejs vil delresultater ofte stille nye krav til tilpasning af både bygningsudformningen og installationerne, som arkitekt og ingeniører skal være villige til at medtage i den videre projektering.

Ud over selve bygningen er også vigtigt at se på samspillet med de overordnede forsyningssystemer og mulighederne for egen energiproduktion på den givne lokalitet som f.eks. lokal kraftvarmeproduktion, varmedreven køling, grundvandskøling, udnyttelse af solenergi m.v., da besparelser på forsyningssiden kan medregnes og være med til at løsne op for den arkitektoniske frihed. Et andet væsentligt virkemiddel er at arbejde med lastudjævning i form af aktiv udnyttelse af bygningens varmeakkumulerende egenskaber og anden form for energilagring.

Der skal med andre ord langt flere strenge i spil end tidligere, og kunsten er at opnå et harmonisk samspil mellem bygningen, installationer og forsyning, der opfylder de nye krav uden meromkostninger. Og hvis energikonceptet medtages helt fra starten af processen, vil det i en række tilfælde være muligt at opfylde de nye krav, uden at det behøver at koste mere. Dette kræver dog stor faglig indsigt, idérigdom, bred erfaring og viden om en række nye løsninger og ikke mindst evne til at analysere disse løsninger systematisk såvel ved termiske simuleringsmodeller som ved totaløkonomiske beregninger. Ved boligbyggeri er kompleksiteten relativt lille; men ved andre bygninger og ved renoveringsopgaver bliver det mere komplekst, og det kan blive svært at opfylde de nye krav uden brug af en række innovative løsninger. Målet er naturligvis at finde de driftssikre løsninger, som giver en optimal kombination af et godt indeklima, et minimalt energiforbrug og mest miljø for pengene.

Indeklimaet
I vores bestræbelser på at få energirammen for et givent byggeri til at holde må vi ikke glemme indeklimaet. Mekanisk ventilation og køling tæller tungt i energirammen, idet elforbrug vægtes med en faktor 2,5 i forhold til fjernvarme, olie og gas. Der vil således være klare incitamenter til at reducere anvendelsen af elektricitet mest muligt. I forbindelse med BR07 vil det derfor være relevant ligeledes at indføre en indeklimaramme, der skal afleveres sammen med bygningsandragende og efterfølgende kontrolleres på samme måde, som det i fremtiden vil ske med energiforbruget gennem energimærkningsordningen. Indeklimaet må ikke blive nødlidende og skal derfor planlægges og udføres i samme ånd som energien; nemlig at fremtidens byggeri i Danmark står for kvalitet, vision og omtanke.