Ekstraarbejder er et symptom

Ekstraarbejder i et byggeri er ofte et symptom på andre forhold i projektet og på kulturforskelle mellem en økonomisk, juridisk og ingeniørmæssig tilgang til byggeprocessen, mener forfatter til ny bog om emnet

Af Finn Asnæs

Entreprenørers arbejde kan grundlæggende opdeles i acontoarbejder og ekstraarbejder , eller i og uden for kontrakten.

­ Langt størstedelen af byggeriets tvister og diskussioner omhandler ekstraarbejderne. Derfor er der al mulig grund til at beskæftige sig med det emne, konstaterer Jette Grønkjær indledningsvis. Jette Grønkjær, har netop udgivet bogen »Entreprenørens Ekstraarbejder ­ Fortolkning, opgørelse og registrering«. Hun har i mange år arbejdet med kravbehandling og kontraktstyring på byggepladser og er i dag projektleder hos den offentlige bygherre Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger og driver ved siden af rådgivningsvirksomheden Grønkjær Rådgivning. Jette Grønkjær har den sjældne uddannelsesmæssige kombination, som ingeniør, jurist og HD i økonomistyring, hvilket hun bruger til at se på byggeprocessen fra flere synsvinkler.

I modsætning til mange andre mener hun ikke, at ekstraarbejderne i sig selv er problemet. ­ Ekstraarbejder er en naturlig del af byggeprocessen, fordi byggeprojekter ofte er så komplekse. Af samme grund har parterne da også siden AB51 (red.: Almene Betingelser, 1951) jo netop accepteret bygherrens ensidige ændringsret, som en helt særlig undtagelse fra de sædvanlige aftaleretlige regler mellem professionelle kontraktparter i erhvervsforhold. Til gengæld skal ændringerne afregnes over for den udførende entreprenør efter bestemte regler.

­ Men man kan sige, at ekstraarbejder er symptomer på projektgrundlaget og projektstyringen, herunder de tanker og handlinger, der blev gjort ­ eller ikke blev gjort ­ tidligt i projektforløbet.

Begrebet kravkultur
Ekstraarbejder og begrebet kravkultur (claims culture) kædes ofte sammen.

­ Tilsynsingeniørerne har opfundet begrebet kravkultur, fordi de er trætte af ekstraarbejderne. De siger til entreprenørerne: - I kunne da bare have tænkt jer om, mens entreprenørerne omvendt siger: - Det du vil have os til, er ikke det der står i kontrakten, og det er ikke det, vi har regnet på.

Samtidig skal det bemærkes, at det ikke er entydigt, hvad der skal eller bør være beskrevet i et udbudsprojekt, og hvad entreprenøren selv skal/bør kunne og vide.

­ Årsagen til at ekstraarbejder giver problemer skal både findes hos entreprenører, bygherrer, tilsyn og hos andre af byggeriets parter. Ingeniører og arkitekter i tilsynsfunktionen mangler ofte den økonomiske og aftaleretlige forståelse, og entreprenørerne er ikke altid gode nok til at begrunde deres krav, siger Jette Grønkjær.

Bygherresidens fokus på økonomiske målsætninger og styring af udgiftspuljer er heller ikke forenelig med de aftalemæssige vilkår som ethvert byggeri udføres under. I offentlige byggerier kommer dertil mængden af interessenter og politisk prægede beslutningsprocesser, der kan betyde betydelige ændringer i beslutningsgrundlaget efter licitationstidspunktet.

Definitionen på ekstraarbejder ­ afledt af aftaleretlige principper ­ indebærer, at det i tvivlstilfælde er en juridisk kontraktfortolkning, der afgør, hvorvidt et arbejde er en ekstra arbejdsydelse og skal honoreres som en sådan.

Forståelsen for krav
Jette Grønkjærs mangeårige erfaring med kravspecificering og tilsynsopgaver er, at der kun overordentligt sjældent er tale om entreprenører, som helt ubegrundet vil presse flere penge ud af bygherren.

­ I tilsynet vil de, som ikke ved hvad aftaleret er, tro, at når en entreprenør kommer med et ekstraarbejdskrav, så er det bare for at få flere penge ud af projektet. De har ikke forståelsen for, at der er indgået en aftale med nogle beregningsmæssige forudsætninger, som brister for den anden part.

­ Entreprenørerne er utrolig gode til den del. De er ofte blevet efteruddannet på kurser udbudt i regi af den tidligere Entreprenørforening eller det nuværende Dansk Byggeri ­ f.eks. på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Ingeniørerne og arkitekterne har derimod som regel ikke fået den aftalemæssige og tilbudsberegningsmæssige forståelse fra uddannelsesinstitutionerne, siger Jette Grønkjær, idet hun samtidig undrer sig over, at uddannelsesinstitutionerne ikke gør mere ud af dette. - Specielt set i lyset af de seneste 20 års stigende kompleksitet af det skriftlige aftalegrundlag.
Som et eksempel på manglende eller meget kortfattet begrundelse nævner hun et stort offentligt byggeri i det Sønderjyske. Her mødte en entreprenørvirksomhed op med et krav på 11 mio. allerede i opstartsfasen. Begrundelsen var indeholdt på en enkelt A4 side.

Parternes evne til at opstille beviser og argumentere er vigtig for at finde tilfredsstillende løsninger undervejs. Og af samme grund er Jette Grønkjær heller ikke bange for at hun med sin bog vil fremme en uheldig kravkultur.

­ Bedre begrundelse skaber større sandsynlighed for forståelse.
Også hvis parterne ikke kan blive enige, så sagerne når helt frem til voldgiftsretten er denne type argumentation vigtigt på grund af voldgiftsrettens brug af typebeviser.

Kollision mellem jura og økonomi
Økonomernes sædvanlige omkostningsbudget-tankegang kan ikke bruges, når man har skrevet under på en kontrakt, fordi man ikke kan ændre forudsætningerne undervejs. Man kan ikke bagefter begynde at analysere omkostninger og så 14 dage efter at kontraktaftalen er indgået finde ud af, at man vil ændre den. Heller ikke, selv om der er ændringsklausul i AB92. Det tager økonomistyringsprogrammer og -systemer ikke højde for.

Derfor skal styrings- og omkostningsteori puttes ind i kontrakterne fra starten. I kontrakten skal man vurdere, hvad der kan ændres, og hvor risikoen er. Og her er det så, at den økonomiske og den juridiske tankegang kolliderer.

Med til at komplicere emnet ekstraarbejder er, at flere forskellige fagområder og tænkemåder er involveret. Hosstående figur Entreprenørens kravproces viser, at en entrepriseleder bør beherske flere teoretiske emneområder ved udførelse af og anmodning om betaling for ekstraarbejder.

I hvert af trinnene, konkretisering, opgørelse og anmodning om betaling for et ekstraarbejde, indgår ofte mindst tre forskellige synsvinkler, som godt kan være modsatrettede i en konkret situation.
Den aftaleretlige synsvinkel vil have fokus på aftalen og regler for anvendelse af sanktioner med henblik på at nå målet.

Den teoretiske økonomiske synsvinkel vil ofte være en procesorienteret synsvinkel, hvor økonomiske informationer (f.eks. afvigelser i forhold til et budget) vil udgøre grundlaget for beslutninger om ændrede processer, materialer, bemanding el.lign.

Endelig kan den tekniske synsvinkel siges at være resultatorienteret, idet den normalt vil være koncentreret om det kommende fysiske anlæg.

Årsags-virkningsmodel
Jette Grønkjær har opstillet en årsags-virkningsmodel, der beskriver sammenhængen mellem en række af de forhold og parter, der påvirker byggeriet og økonomien på bygge- og anlægsprojekter.

Modellen, som kan bruges til både forudgående byggesagsanalyse og efterfølgende opgørelse og registrering, nævner blandt andre den projekterende part og den projektopfølgende part som faktorer, der kan foranledige udgifter til ekstraarbejder.

Jette Grønkjærs mål med bogen er på en kortfattet måde at give tilsyns- og projektstyringssiden viden om fortolkningsregler, der gør det lettere at styre en byggesag og tilsvarende at give entreprenøren nogle værktøjer til at benytte omkostningsteori og hypotesebeviser. De bruges til at argumentere for de krav, som entreprenørerne godt ved de har, men ikke altid kan bevise.

Dokumentation for udgifter er simpelthen et bevisproblem og en særskilt fase i kravprocessen.I alle tilfælde kobler bogen ekstraarbejderne med jura, økonomi og styring, der meget sjældent bliver behandlet samlet.

NY BOG: Entreprenørens Ekstraarbejder - Fortolkning, opgørelse og registrering Giver en kortfattet gennemgang af ekstraabejders fortolkning, opgørelse og registrering. Forfatter: J. Grønkjær 126 sider Nyt Teknisk Forlag ISBN: 87 571 25511