I boblernes tidsalder

Bankøkonomer og økonomer fra forskningsinstitutioner og interesseorganisationer har haft travlt i sommer. De har advaret mod boligbobler og sommerhusbobler, og en række politikere har fulgt op med advarsler, om hvordan prisstigningerne øger uligheden i samfundet

Af Finn Asnæs

Årets agurketid blev skudt i gang af økonomer fra flere af de danske banker, der advarede mod den mulige sommerhusboble. Store prisstigninger, manglende tyske turister og de mange nye sommerhuse, Connie Hedegaard havde givet tilladelse til, var økonomernes argumentation for, at det kan gå grueligt galt.

Derefter blev der fulgt op med meldinger om, at der er mange indikatorer, der tyder på, at det er en boligboble, vi oplever nu, og at der er en reel risiko for at markedet vil kollapse.

Mange problemer
Ifølge sommerens debat betyder de stigende bolig- og sommerhuspriser:

- At der er risiko for, at store befolkningsgrupper bliver insolvente, og at markedet og økonomien bryder sammen.

- At almindelige mennesker ikke længere har råd til at købe en bolig.

- At uligheden i samfundet bliver større.

Derefter blander borgmesterkandidater og andre politikere det hele sammen og kræver, at byggebranchen skal kunne levere billigere og bedre boligbyggeri.

Hovedproblemet i debatten er, at der hverken er hoved eller hale i økonomernes analyser, eller i aviserne og tv's behandling af analyserne og politikernes løsningsforslag.

Et eksempel:
I analysen af den kommende sommerhusboble fokuseres der kraftigt på det såkaldt store udbud af 5000 nye sommerhusgrunde, der alle ligger bag eksisterende udstykninger og altså langt fra vandet (dvs. uinteressante for mange).

Det er en forøgelse på omkring 2,5 procent af det samlede marked, som udbydes over formentlig de næste fem år.

I øvrigt er der ifølge oplysninger fra Miljøministeriet allerede omkring 15-20.000 ubebyggede sommerhusgrunde, som ingen har været interesseret i at bygge huse på. Disse grunde ligger primært i områder (f.eks. Nordjylland), hvor de nye grunde også udbydes.

Så spørgsmålet er, om den store omtale af nye grunde ikke bare øger interessen for sommerhuse og dermed får efterspørgslen og priserne til at stige?

Og er der nogen, der tror, at en udstykning 5 km fra stranden får prisen på sommerhuset i første klitrække i Blokhus til at falde?

Samtidig nævnes, at der kommer færre tyske lejere i år end sidste år, og at det ødelægger økonomien for sommerhusejerne og får priserne til at falde. Her er det paradoksale bare, at priserne er steget hurtigst i Vestsjællands Amt. Det er et område, hvor meget få af sommerhusejerne lejer deres huse ud, og hvor de tyske turister ikke plejer at komme. På samme måde har der været store prisstigninger på sommerhuse i Frederiksborg Amt, hvor mindre end 10 procent af sommerhusejerne lejer deres huse ud.

Men hvad er bankøkonomernes interesse? Betyder investeringerne i sommerhuse, at der investeres mindre i rate- og kapitalpensioner, som er en kerneforretning for bankerne?

Så når økonomerne lancerer sommerhusboblen, er det så fordi, der ligger en seriøs analyse til grund, eller fordi man måske ikke har den vækst i ratepensioner, man havde drømt om, og som man kan puste nyt liv i ved at skræmme investorer væk fra sommerhuse?

Markedet bestemmer
Måske ville det være mere oplysende at undersøge, om den øgede velstand i samfundet og den ændrede livsstil ikke betyder, at stadig flere familier ønsker to boliger, på samme måde som familierne i 60'erne og 70'erne begyndte at investere i to biler.

Når priserne stiger, er det vel et udtryk for, at det er et marked med lille udbud og stor efterspørgsel. Det betyder i al sin enkelhed, at man kun kan få priserne ned ved at øge udbuddet eller formindske efterspørgslen.

Problemet med at reducere efterspørgslen efter boliger er, at det kun kan gøres ved at bremse den samlede økonomi. Hvem er interesseret i det?

Problemet med at øge udbuddet der, hvor der er størst behov for flere boliger, er, at det vil kræve, at vi ændrer vores måde at tænke kvalitet og byplanlægning på. Der er en række eksempler på kaotisk byudvikling og betonbyggeri af en ringe kvalitet, blandt andet i Spanien. Og den form for byggeri, hvor byer og natur ødelægges, er der vel ingen, der ønsker.