SKUB på udviklingen

Dialog, brugerinddragelse og utraditionelle samarbejder på tværs af alle faggrænser er nøgleordene i Gentofte Kommunes Skoleudviklings- og udbygningprojekt (SKUB), der afsluttes i 2006. De positive erfaringer fra skoleprojektet kan udnyttes til at skabe optimale fysiske rammer for andre bygge- og forandringsprocesser i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv

Af Henrik Poulsen, Carl Bro Gruppen, hkp@carlbro.dk

Langt de fleste skoler i Danmark i dag er udviklet og bygget til et skolesystem, hvor hovedopgaven groft sagt var at uddanne børnene til ro og renlighed og at blive funktionsdygtige i et industrialiseret samfund.

Disse traditionelle fysiske rammer - som mere er præget af antallet af elever end af de pædagogiske udfordringer og muligheder for den enkelte elev - er ikke tidssvarende til håndteringen af de udfordringer og krav, der stilles til nutidens og specielt fremtidens skolebørn og pædagoger.

Enestående perspektiver
Derfor har det igangværende SKUB-projekt (Skoleudviklings- og Udbygningsprojekt) i Gentofte Kommune store perspektiver for den måde, vi kan indrette vores skoler på i fremtiden. I projektet har man nemlig haft en enestående mulighed for at indtænke moderne pædagogik og undervisning, samarbejdsformer, brugerinddragelse og ikke mindst krav til de fysiske rammer allerede fra starten af projektet - og det har været en meget spændende og lærerig proces for alle parter.

Som bygherrerådgiver for Gentofte Kommune har Carl Bro Gruppen været med i hele projektet, der blev påbegyndt i 1998 og officielt afsluttes til næste år, hvor om-, ud- og nybygningen af kommunens skoler og fritidsordninger er færdig. Samtidig nedlægges SKUB projektgruppen, der har fungeret som selvstændig projektorganisation under Gentofte Kommune.

Udviklingen fortsætter
Afsluttes er imidlertid ikke det helt rigtige udtryk, idet projektet har medvirket til at igangsætte en udviklingsproces i skolevæsenet i Gentofte, som ikke stopper lige med det samme. SKUB har skabt nogle perfekte rammer, der kan og vil blive udviklet konstant på den enkelte skole og fyldt ud af elever og lærere i de kommende år. Endvidere har SKUB givet nogle erfaringer, som rækker langt ud over kommunegrænser og skolebyggeri.

Plads til 50 procent flere børn
I 1998 var den oprindelige opgave at skabe plads i kommunens skoler til ca. 50 procent flere børn i skolealderen i de kommende årgange. Men efter borgerhøringer mv. ændrede opgaven sig fra kun at være et byggeprojekt til et stort, samlet projekt for udvikling af kommunens skoler og pædagogik. Der skulle således udvikles et fremsynet skolevæsen, hvor børnene er i centrum. Samtidig blev nye samarbejdsformer, styrket dialog samt brugerinddragelse af bl.a. børn, lærere og forældre en del af projektet, som man derfor valgte at gennemføre efter partneringprincippet.

Egen hjemmeside
SKUB-projektet, der har en samlet værdi på ca. 850 mio. kr., følger planerne. Kun tre skoler mangler her i maj 2005 at blive færdiggjort. Projektet har sin egen hjemmeside - www.skub.dk - hvor interesserede kan hente oplysninger om de enkelte projekter. Endvidere indeholder siden en særlig funktion for de involverede parter, hvor man kan hente relevante dokumenter mv., og den har derfor fungeret som en væsentlig kommunikationskanal og base for videndeling i projektorganisationen.

Carl Bro Gruppen har konstant haft en eller flere medarbejdere tilknyttet den faste SKUB-projektorganisation på 12 til 14 medarbejdere, der herudover bl.a. også har bestået af repræsentanter fra Gentofte Kommune, arkitekter, pædagoger, proceskonsulenter, fysioterapeuter og inventarfolk. Samarbejdet i denne gruppe har haft afgørende betydning for processens succes.

Værdibaseret udvikling
Det er skoleforvaltningen i Gentofte Kommune, der har lagt de overordnede pædagogiske retningslinjer for SKUB-projektet, men inden for disse rammer har hver enkelt skole og institution haft frie hænder til at skabe lige netop de fysiske rammer, der matcher den enkelte skoles ønskede pædagogik.

Hvert enkelt projekt bygger således på en indledende værdiproces, hvor der via dialog med forældre, børn, pædagoger og andre ansatte på skolen er fastlagt et fast værdisæt, som danner baggrund for udviklingen af de fysiske rammer og pædagogikken i skolen.

Værdisættet indgår herefter i partneringarbejdet, hvor alle parter i byggefasen ­ skolen, bygherren, rådgivere, arkitekter og entreprenører - fra projektets start har sat sig sammen for at finde fælles løsninger, der kan bidrage til optimale fysiske rammer, den ønskede høje kvalitet, en lavere pris samt en bedre udnyttelse af den faglige viden i gruppen.

Projekterne på flere af skolerne, bl.a. på den nybyggede Hellerup Skole har været én lang læreproces i dynamisk planlægning og partnering, hvor det er lykkedes at overholde tidsplaner, økonomi og løsningsforslag. Det har naturligvis krævet ændrede adfærdsmønstre med mere fokus på arbejdet i teams og store krav til åbenhed og tillid.

Forskellige løsninger
Arbejdet med de individuelle værdier har resulteret i en række forskellige løsninger for de enkelte skoler, men alle har de haft et fælles udgangspunkt: At skabe en skole, hvor børnenes behov kommer i første række. I de fleste løsninger er der dog lagt vægt på, at børn på samme alderstrin udvikler sig forskelligt, og at det derfor ikke er alle, der har behov for samme undervisning og pædagogik. Endvidere har løsningerne taget højde for, at det kun er 50 procent af traditionelle skolers areal, der benyttes effektivt - resten anvendes til bl.a. gangarealer og aula - og at 1/3 af alle lokaler ofte står tomme, mens børnene bliver undervist i faglokaler og lignende

Hellerup Skole
Med de nye rammer er det på flere skoler lykkedes at opnå en udnyttelsesprocent på 70, bl.a. på Hellerup Skole, der er det største enkeltprojekt i SKUB. Skolen stod klar til skolestart i august 2002 og er et mønstereksempel på nye fysiske rammer som et brud på den traditionelle tænkning inden for undervisning. Skolen har højt til loftet, grønne udearealer og masser af lys og luft til de ca. 750 elever. Skolen bærer flere steder præg af løsninger, der udspringer af dialogen og brugerinddragelsen fremfor traditionelle funktionelle og arkitektoniske ønsker.

Den traditionelle skoles struktur med faste klasselokaler er på Hellerup Skole afløst af hjemafsnit i form af en blanding af små og store rumafsnit med en fleksibel opdeling via skabe, reoler og skærmvægge. Dermed kan hjemafsnittene benyttes til både undervisning og fritid.

Stor interesse og mange muligheder
SKUB-projektet generelt og Hellerup Skole specielt har vakt stor interesse i både ind og udland, og der er ingen tvivl om, at de resultater, der er skabt i Gentofte Kommune kan overføres til en række andre skoleforvaltninger med behov for mere plads og nye pædagogiske rammer.

Processen med brugerinddragelse, partnering og en vurdering af de fysiske rammer på et meget tidligt tidspunkt har samtidig meget langtrækkende perspektiver også på andre områder end skolebyggeri og - renoveringer.

SKUB kan dermed sætte gang i en nytænkning inden for andre områder og har givet nogle erfaringer, som alle parter i projektet kan bringe videre. Hos Carl Bro Gruppen ser vi oplagte muligheder i at hente inspiration i processen og benytte den i en tilpasset form for at skabe de ønskede rammer og vilkår i andre typer byggeprojekter ­ store som små. Et godt eksempel er hospitalsbyggerier, hvor patienternes behov er i centrum fra projektets start.

Ud over at sikre gode fysiske rammer medvirker processen med brugerinvolvering fra starten endvidere til at give de involverede ejerskab til projekterne.

Værdiledelse og forandring
Processen er således velegnet til de mange byggesager, der skal gennemføres i forbindelse med den kommende kommunalreform fx ved sammenlægninger af rådhuse, tekniske forvaltninger mv. Og det gælder naturligvis også i forbindelse med fusioner eller opkøb i erhvervslivet, hvor nye fysiske rammer kan medvirke til en vellykket integration af forskellige kulturer og arbejdsformer.

Endelige kan processen fra SKUB med stor fordel også benyttes i de mange værdiprocesser og forandringsprogrammer, som mange virksomheder gennemgår i disse år for at styrke konkurrenceevnen og den interne motivation. Her bør de fysiske rammer også inddrages på et meget tidligt tidspunkt for at skabe de ideelle rammer for en vellykket forandringsproces.