Bygningsregler

Funktionsbaserede brandkrav

Der er indført nye regler i bygningsreglementet om brandsikring af bygninger. Brandkravene opstilles nu som funktionsbaserede krav og ikke længere som detailkrav

Af Jesper Steffensen, senioringeniør, brandteknik, Rambøll

Et af formålene med indførelse af funktionsbaserede brandkrav er at skabe mulighed for større fleksibilitet ved udformningen og indretningen af en bygning. Der kan derved opnås frihedsgrader i funktionalitet og indretning uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.

De tidligere gældende regler fastsatte indirekte sikkerhedsniveauer for de omhandlede specifikke bygningstyper f.eks. boliger. Sikkerhedsniveauerne er baseret på mere end 100 års byggetradition og erfaring, der er accepteret af samfundet, og de ændres ikke med de nye funktionsbaserede bestemmelser.

Tryghed
I Bygningsreglementet kapitel 6 er formålet med brandsikring formuleret :
»Bygninger skal opføres og indrettes så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen eller omliggende grunde«.

Denne formulering er funktionsbaseret, dvs. det er specificeret, hvilket sikkerhedsniveau der skal opnås, men hvordan dette mål nås er ikke beskrevet.

Funktionsbaserede brandkrav kan således defineres som opstilling af krav til funktionen af en bygning, så et givet sikkerhedsniveau opnås.

Specifikke funktionskrav
Det ovennævnte overordnede funktionskrav er ikke specielt operationelt i forbindelse med en byggesag. I det nye kapitel 6 er der derfor også opstillet mere specifikke funktionskrav.

Ved kravspecificeringen anvendes nu en opdeling i anvendelseskategorier. Boliger vil falde ind under kategori 4, der omfatter bygningsafsnit til natophold, for personer som har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

Der opstilles funktionskrav til de forskellige elementer, der indgår ved brandsikringen af en bygning. Disse elementer er i Bygningsreglementet specificeret som følgende :

• Flugtveje og redningsforhold.
• Konstruktive forhold.
• Brandtekniske installationer.
• Brand- og røgspredning.
• Redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Et af funktionskravene til flugtveje er, at en bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakueringen skal ske til terræn i det fri eller til sikkert sted i bygningen.

I det tidligere kapitel 6 angav detailbestemmelserne f.eks., at hvis en boligbebyggelse var højere end 8 etager, skulle der være adgang til en sikkerhedstrappe med luftsluse, og der var detailkrav til det fælles forrum for flere boligenheder.

Som kravene nu er udformet kan luftslusetrappe udelades, men det skal sikres/dokumenteres, at alternative løsninger kan tilgodese de opstillede funktionskrav. Som alternativ til en luftsluse kunne der måske etableres en eller anden form for ventilation af trapperum og/eller forrum, således at disse kan holdes røgfrie og derved sikre trappen som flugtvej. Et sådant ventilationssystem planlægges anvendt ved projekt til etageboliger på Krøyers Plads i København, hvor det ikke er muligt at udføre luftsluse trappe.

Specielt for anvendelseskategori 4, herunder etageboliger, skal der nu installeres røgalarmanlæg i hver boligenhed. Røgalarmanlægget skal tilsluttes strømforsyningen og være med batteribackup. Anlægget giver kun alarm i den enkelte bolig.

Hjælpeværktøjer
Sammen med det nye kapitel 6 er der udgivet to publikationer :

• Information om brandteknisk dimensionering.
• Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Disse publikationer kan betragtes som hjælpeværktøjer til dokumentation af opfyldelse af de funktionsbaserede brandkrav.

Informationen indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og procedurer m.v. til brug ved en brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af beregninger.

Eksempelsamlingen indeholder eksempler på, hvorledes de funktionsbaserede brandkrav f.eks. kan opfyldes. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri. De opstillede eksempler er i store træk de samme som detailbestemmelserne i det tidligere Bygningsreglement.

Det skal nævnes, at de fleste etageboliger vil kunne udføres i henhold til eksempelsamlingen.

Brandteknisk dimensionering
Der findes i dag beregningsmetoder og edb-programmer, der kan anvendes ved dokumentation af brandsikkerheden. Beregningsmetoderne kan bl.a. anvendes ved bestemmelse af varme- og røgspredning i en bygning, effekt af brandsikringsanlæg og evakueringstider.

Resultaterne af beregningerne skal sammenlignes med opstillede acceptkriterier for de forskellige elementer til brandsikring.

Som et acceptkriterium for personsikkerhed anvendes sigtbarheden i røgen, og ofte anvendes der en sigtbarhed på 10 meter, dvs. at personer skal kunne se mere end 10 meter frem for sig for at kunne finde flugtvejene.
Rambøll har udført brandteknisk dimensionering ved adskillige projekter, dels ved anvendelse af edb-programmer, og dels ved beregning med opstillet beregningsværktøj.

Ved bestemmelse af brand- og røgudvikling anvendes enten zonemodeller eller CFD-modeller (Computationel Fluid Dynamics). Ved zonemodeller forudsættes det, at røg og varme samles under loftet, og at der under røglaget kun er diffus røg.

CFD-simuleringen er mere detaljeret end en zonesimulering, og selve beregningstiden er derfor også meget større.

I figur 1 er vist resultatet af en beregning med en zonemodel. Som det kan ses, er røglaget nede i personhøjde (2 meter) efter ca. 12 minutter, og røgtætheden vil derfor overstige 10 meter, der som nævnt ofte er et acceptkriterium.

I figur 2 er vist et øjebliksbillede af en simulering af evakueringstiden for den samme bygning, som figur 1 omhandler. Den samlede evakueringstid blev bestemt til under 10 minutter, og beregningerne viste således at personsikkerheden i projektet er tilgodeset.

I figur 3 er vist et øjebliksbillede af brandudviklingen i en atriumbygning ved en beregning med CFD.

Brandteknisk byggesagsbehandling
I Bygningsreglementet er det nu også angivet, at kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgning om byggetilladelse. Dokumentationen skal redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Omfanget af dokumentation afhænger selvfølgelig af bygningens kompleksitet.

Ved mange byggerier bør der udarbejdes en egentlig brandstrategirapport, der indeholder mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau. I brandstrategirapporten kan der redegøres for, hvorledes de forskellige funktionsbaserede brandkrav vil blive opfyldt.

Ved overgangen til funktionsbaserede brandkrav bliver det naturligt at inddrage bygningens brandsikkerhed på et tidligt tidspunkt, og der er lagt vægt på, at dokumentationen også inddrages tidligt i byggeprocessen.

For at foretage en funktionsbaseret analyse med baggrund i de nye funktionsbaserede brandkrav er det nødvendigt at have større brandteknisk viden end ved de hidtidige bestemmelser, der mere havde form som en »kogebog«. Det er således nødvendigt at have :

• Viden om effekten og virkemåden af de forskellige brandsikringsforanstaltninger.
• Viden om anvendte brandsikringskoncepter.
• De nødvendige beregningsværktøjer, som er anerkendt af myndighederne.

Konsekvenser for boligbyggeri
Som tidligere nævnt vil der næppe blive de helt store forskelle ved brandsikring af traditionelt etageboligbyggeri efter funktionsbaserede brandkrav i forhold til de tidligere detailbestemmelser. Med de nye bestemmelser åbnes der for muligheden for at udføre »utraditionelt« etageboligbyggeri og dokumentere brandsikkerheden ved funktionsbaseret analyse og eventuelt brandtekniske beregninger.

Som nyt element til brandsikring af boliger skal der nu i alle nye etageboliger installeres et røgalarmanlæg. Dette vil muligvis også blive et krav for parcelhuse ved kommende revision af Bygningsreglementet for Småhuse.