SYNSPUNKT

Nul logik

Det er svært at se meningen med at flytte ansvaret for det støttede byggeri og byfornyelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Socialministeriet. Det bliver et problem at få det hele til at hænge sammen, mener formanden for Byggesocietets boligudvalg direktør Søren Peter Jensen, FSBbolig

Af Finn Asnæs

Det støttede byggeri og byfornyelsen blev med regeringsomdannelsen flyttet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Socialministeriet. Dermed samles disse områder med lejelovgivningen, som ved regeringsdannelsen og nedlæggelse af By- og Boligministeriet blev flyttet til Socialministeriet. Byggepolitikken - herunder byggelovgivning og erfaring og forskning - vil fortsat høre under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Hvis man tager de positive briller på, kan man se overflytningen som en naturlig forlængelse af situationen efter regeringsdannelsen, hvor man valgte at fokusere på erhvervsdelen af byggeriet i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Og det gør man så færdig ved at flytte det, der ikke har med byggepolitik at gøre til Socialministeriet.

Problemet ved denne fortolkning er bare, at det almene boligbyggeri også handler om byggepolitik, om udvikling af byggeriet og eksperimenter med nye boligformer

Taktisk manøvre
En mere kynisk analytiker vil måske mene, at manøvren mere handler om, at Bendt Bendtsen flytter en problemfyldt lovgivning med blandt andet salg af almene boliger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet over til Socialministeriet. Aben bliver flyttet til en mindre betydningsfuld minister.

Ingen ud over regeringen kender de dybere motiver for ændringen. Men kendsgerningen er, at der ikke er nogen indre logik i ommøbleringen.

Byfornyelsen er, ifølge Søren Peter Jensen, en aktivitet med et teknisk udgangspunkt. Det handler om økonomi, arkitektur og kultur. Dertil kommer, at byfornyelsen selvfølgelig også har en boligpolitisk dimension. Men en social begivenhed er det ikke. Et yderligere aspekt er, at meget af den erhvervsmæssige udviklingsaktivitet inden for byggeriet tager udgangspunkt i det støttede byggeri og i byfornyelsen.

Alle bestræbelser går ud på at sikre produktivitetsudvikling, nye teknikker og videndeling i byggeriet, så vi får billigere boliger af høj kvalitet. Ekspertise på dette område har man næppe lige i Socialministeriet.

Klientgørelse
- Det er svært at se meningen med ændringen, og det er under alle omstændigheder en spøjs måde at skære byggeområdet over på. Jeg mener, at det bliver svært at få tingene til at hænge sammen på den måde, opgaverne er fordelt, fastslår Søren Peter Jensen og fortsætter:

- Den almene sektor handler også om byggepolitik. Den bygger boliger til en bred del af befolkningen, og som noget nyt bygger vi også sammen med den private sektor. For mig at se er der en risiko for at hele sektoren med overflytning til Socialministeriet bliver klientgjort. Jeg har lidt svært ved at frigøre mig fra, at man har flyttet børneinstitutioner for normale børn til Familieministeriet, mens de truede børn forbliver i Socialministeriet. Jeg håber ikke, at der her er en parallel til, at de almene boliger nu hører under Socialministeriet, mens ejerboliger m.m. forbliver i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Ifølge Søren Peter Jensen er det bunduretfærdigt, hvis hele den almene sektor bliver klientgjort. De almene boliger udgør omkring 20 procent af boligmassen, og den brede del af den danske befolkning, der bor her, fortjener i hvert fald ikke klientgørelse.

Uafklaret
Det er stadig uafklaret præcist hvem og hvor meget, der flyttes fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Socialministeriet. Men Søren Peter Jensen har ikke de store bemærkninger til, at byfornyelsen er blevet flyttet, for der er jo ikke så meget tilbage, og derfor bliver placeringen jo nærmest ligegyldig.