Kommentarer: SYNSPUNKT

Hvad skal det nytte?

ByggeindustrienByggeforum har spurgt Byggesocietetets formand Lars Heilesen om regeringens forårspakkes betydning for beskæftigelsen og aktivitetsniveauet i byggesektoren. Hans hovedsynspunkt er, at virkningen er usikker og tilfældig, og at regeringen og politikerne ikke har modet og visionerne til at gennemføre de grundlæggende ændringer, der er brug for

Af Finn Asnæs

Lars Heilesen er ikke i tvivl, når man spørger ham om regeringens forårspakkes generelle effekt.

- Det er ikke den »tiger i tanken«, der skal sætte gang i beskæftigelsen og byggeriet, som regeringen siger. Den har selvfølgelig en effekt i detailhandlen, men den generelle effekt er ikke væsentlig. Og slet ikke for byggebranchen, forklarer formanden og fortsætter:

- Det positive er, at det er første gang, at en dansk regering har lukket op for lempelser. Det vil først og fremmest give et psykologisk spark til forbruget. Virkningen for byggebranchen vil være der, men beskedent og mest inden for renovering og istandsættelse af boliger. Det sørgelige ved forårspakken er, at effekten af den ikke kan forudsiges. Den er ikke den »startpatron«, der er brug for.

Hus nummer to
- Det vi ser er, at der er flere, der får råd til hus nummer to. Det er bare ikke forårspakkens skyld. Det er den lave rente og muligheden for afdragsfrie lån, der stimulerer folk til at anskaffe en ekstra bolig, på samme måde som familierne tidligere købte en bil nummer to. Her har miljøministerens planer om at give tilladelse til 8.000 nye sommerhuse en vis betydning. Men det er der ikke meget arbejde i i byområderne.

Byggesocietetets formand tror ikke meget på, at det giver de ekstra 10.000­12.000 arbejdspladser. Og det vil slet ikke kompensere for den nedgang, der har været i byggebranchen, nu hvor der ikke bygges så mange domicil- og kontorejendomme mere.

- Vi skal glæde os, hvis vi kan holde det nuværende beskæftigelsesniveau, fastslår Lars Heilesen.

Manglende forståelse
- Hovedproblemet er, at regeringen og ikke mindst økonomi- og erhvervsministeren ikke har den fornødne indsigt og forståelse for, hvordan tingene hænger sammen. F.eks. kan man på det Konservative Folkepartis hjemmeside læse: »Det offentligt støttede boligbyggeri skal stimuleres, herunder ved at fremrykke investeringsrammen til opførelse af privat udlejningsbyggeri«. Det er rent nonsens, der står på hjemmesiden. Det har slet ingen mening, og det viser, at de ikke har forståelse for, hvordan tingene hænger sammen.

- De initiativer man har taget for at fremme privat boligbyggeri har ikke været gode nok til at få løst opgaven. Det virker, som om embedsmændene ikke er dygtige nok til at få løst problemerne. De har ingen forståelse for, hvordan tingene virker.

Momsinstrumentet
- Hvad skulle regeringen så have gjort i stedet for, hvis byggeriet og beskæftigelsen skulle fremmes, Lars Heilesen?

- Man kunne jo have brugt et enkelt og sikkert instrument, hvis man ønskede at skabe flere arbejdspladser. Man kunne nedsætte momsen på nybyggeri af boliger og istandsættelse af boliger til 5 procent. Hvor svært kan det være? Det er en en metode man har erfaring med andre steder i Europa, f.eks. i Frankrig. Og når vi nu taler om det. Hvorfor så ikke også følge det franske eksempel og nedsætte registreringsafgiften på biler, så vi kunne få udskiftet vores gamle, forurenende og usikre vognpark i Danmark.

- Danske politikere er for forsigtige, når det gælder om at ændre på spillereglerne, fastslår Lars Heilesen.

- Hvad skal der så gøres for dem, der hverken har råd til at købe huse eller biler?

- Dem ville jeg give en skattelettelse på mindst fem procent. Og så ville jeg nedsætte momsen på væsentlige dagligvarer. Jeg ville bruge en differentieret moms, som man har gode erfaringer med i andre lande. Endelig ville jeg gøre noget ved de store overførselsindkomster og reducere antallet af offentligt ansatte. Antallet af offentligt ansatte stiger konstant.