Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

Talentløs regering

Landsformand Lars Heilesen lagde ikke fingrene imellem, da han kommenterede regeringens indsats på byggeområdet ved Byggesocietetets landsmøde i Århus, men til gengæld roste han kommunerne for at gøre et godt stykke arbejde

Af Finn Asnæs

Der er kriselignende tilstande i byggebranchen netop nu, påpegede Lars Heilesen, da han åbnede Byggesocietetets landskonference i Århus.

- Der er nedgang blandt arkitekter, ingeniører og de øvrige rådgivere, og der er ikke så mange investorer, sagde Lars Heilesen og fortsatte:

- I den situation er det sørgeligt at måtte sige, at den regering, vi har nu, er den mest talentløse regering, vi har haft i de 20 år, jeg har været formand for Byggesocietetet.

- Vi har haft møder med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om branchens situation. Det har ikke hjulpet.

Som eksempler på talentløs lovgivning og ubrugelige ordninger nævnte Lars Heilesen det nye regelsæt for udbud for almennyttige boliger, det er uigennemtænkt og en fiasko. Initiativet til at omdanne tørrelofter til boliger er et flop, mener landsformanden.

- Kommunikationen er ensidig. Når lovforslag sendes til høring, sker det før påske eller pinse med så kort svartid, at det er umuligt at nå at gennemarbejde svarene. Det er sørgeligt, at regeringen og folk på Christiansborg ikke gør det lettere for branchen i en tid, der må betegnes som krise. I denne situation er det godt, at folkene i kommunerne er i top. De gør et godt job, fastslog Lars Heilesen.

- [ Tilbage ] -

Byggesocietetet - Nørre Voldgade 106 - DK-1358 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk