|
Økonomi
Byggekrise - branchen stadig optimistisk
Omkring århundredeskiftet havde byggebranchen
oplevet fire år med fuld tryk på kedlerne. Kun de
færreste af branchens aktører formåede at
tjene penge i de gode år. Det store spørgsmål
er nu, hvordan den branche, der spildte mulighederne under højkonjunkturen,
kan klare nedturen og de nuværende svage konjunkturer
Af Finn Asnæs
Ingen i byggebranchen bruger
ordet krise, selvom branchen er præget af overkapacitet
og er uden udsigt til væsentligt højere aktivitetsniveau
i den nærmeste fremtid.
De store entreprenørfirmaer
har været gennem store fyringsrunder. Blandt arkitektfirmaerne
og de rådgivende ingeniører er bemandingen blevet
reduceret væsentligt. Ledigheden blandt arkitekter er rekordhøj,
og blandt ingeniørerne er ledigheden også begyndt
at stige.
Nogle af developperne har også
mærket krisen. De har simpelthen varer på hylderne,
som ingen efterspørger netop nu.
Spørgsmålet er nu,
hvordan den branche, der ikke fik lagt penge til side i de gode
år, vil kunne klare den nuværende nedgangsperiode.
Under pres
Den interne debat i byggebranchen
samt de mange politiske udmeldinger har i de senere år
været ret entydige. Både den nuværende og den
tidligere regering har påstået, at branchen bygger
for dyrt og for dårligt. Branchen har ikke afvist påstandene,
men er gået ind i en dialog om, hvordan det kan gøres
bedre. Partnering og bedre organisering af arbejdet har været
branchens svar på kritikken.
Men den kendsgerning der står
tilbage er, at byggebranchen ikke har løst sit effektivitetsproblem
i de gode år, og at kun de færreste har formået
at tjene penge til at modstå de magre år, som vi
nu er inde i.
ByggeindustrienByggeforum har
talt med branchens aktører for at få svar på,
hvad der gik galt i de gode år, og hvordan man vil overleve
i de magre år.
Vækst
En af forklaringerne
på, at de store entreprenørfirmaer ikke har tjent
penge, er, at nogle af dem har været ekstremt vækstorienterede.
Når de har ønsket vækst for enhver pris, har
priserne været lave, samtidig med at de har skulle opbygge
en større kapacitet, som har kostet mange penge.
Branchen har været rystet af den hårde konkurrencesituation.
Da de store entreprenører
så begyndte at ændre strategi fra vækst til
indtjening, blev en del af omsætningen placeret i andre
firmaer.
Lars Kragh, direktør for
Carl Bros danske byggeriforretning, udtrykker det således:
- I opgangstider konsoliderer branchen sig ved at købe
op og fusionere. Det har både entreprenørvirksomhederne
og rådgivningsvirksomhederne gjort. Når virksomhederne
er gearet til vækst, bliver der ikke tjent så mange
penge, når en krise sætter ind. Det koster mange
omkostninger at udvide og opbygge stabsfunktioner, og når
det så sker lige før en krise, går der noget
tid, før omkostningerne igen bliver tilpasset til produktionen.
- Det er min vurdering, at vi
ikke kommer til at tjene færre penge, mens markedet er
lidt tyndt tilpasningerne er allerede sket. Til gengæld
er vi godt rustet, når der kommer vækst igen. Hos
Carl Bro er der gode udsigter rent bundlinjemæssigt. Jeg
tror, at de store virksomheder er blevet mere konkurrencedygtige.
De mindre virksomheder vil også klare sig. De har altid
vist en god evne til at tilpasse sig. Det er formentlig de mellemstore
virksomheder, der har det mest problematisk, slutter Lars Kragh.
Mere fokuseret
Også NCC Construction
Danmarks adm. direktør Søren Ulslev ser optimistisk
på fremtiden.
- I perioder hvor alle er fokuseret
på vækst, og markedet er drevet af volumen, er det
historisk altid gået ud over bundlinjen i entreprenørbranchen,
siger Søren Ulslev, og fortsætter:
- Når markedet så
er dårligere, ligesom det har været siden 11. september
2001, bliver virksomhederne mere opmærksomme på afkast
og er mere fokuseret på det, der går godt. Hos NCC
er der siden 11. september sket en stor udskiftning i ledelsen
samt gennemført en turn around. I 2002 fik vi i NCC Construction
Danmark A/S et overskud på 101 mio. kr. før skat.
Og det resultat har vi opnået samtidig med, at omsætningen
er faldet med 1 mia. kr. Det er ofte sådan, at i dårlige
tider går det økonomisk bedre, fordi der er øget
fokus på indtjening.
Høj kvalitet
Direktør Svend
Pedersen, MTHøjgaard, er inde på de samme tanker.
Også han mener, at vækststrategien har presset priserne.
Men samtidig slår han fast, at der i de senere år
er bygget mange domicilbygninger af høj kvalitet og dyre
luksusboliger.
MTHøjgaard direktøren
afviser ikke, at der vil kunne bygges billigere.
- Vi hos MTHøjgaard har
gode erfaringer med vores Trim Byg, og vi ville kunne opnå
bedre økonomi, hvis vi fik mulighed for at arbejde med
det i gentagne forløb. Men det har ikke været efterspurgt
i branchen, siger Svend Petersen.
Svend Petersen er ikke enig i,
at entreprenørerne bygger for dyrt. At der har været
bygget dyre boliger, der sælges til 28.000 til 30.000 kr.
pr. kvadratmeter, er ikke udtryk for, at det koster så
meget at bygge. Der ligger også en profit til udviklingsselskabet
i den pris.
- For os er det ikke noget problem
at bygge til de priser, der er fastlagt i regeringens boligpakke,
siger Svend Petersen.
MTHøjgaard foretager,
ifølge Svend Petersen, løbende tilpasninger, således
at de er i balance med markedsudviklingen.
Dårlig undskyldning
Lars Holten Petersen,
adm. direktør hos Birch & Krogboe, ser mere barskt
på situationen.
- Det er vigtigt at tjene mest
muligt, og det har tilsyneladende været svært i byggebranchen
også under gode konjunkturer. Når konjunkturerne
bliver dårligere, bliver problemerne større, og
der er risiko for, at vi kommer til at se årsregnskaber
i 2003, hvor resultatet er på den forkerte side af nul,
siger Lars Holten Petersen.
De mange forklaringer om vækststrategi
som begrundelse for de dårlige resultater giver Lars Holten
Petersen ikke meget for. Det er enhver leders pligt at udnytte
de forretningsmuligheder, der er her og nu.
- At jagte det gode resultat om to, tre år svarer til at
lede efter guld for enden af regnbuen. Man bruger meget tid på
at jagte noget ude i fremtiden, som måske slet ikke findes,
siger Lars Holten Petersen.
Ifølge Lars Holten Petersen
er der virksomheder både blandt rådgiverne
og entreprenørerne, der selv i opgangstider har haft svært
ved at tjene penge og som gennem flere år er kommet ud
med dårlige resultater. De vil naturligvis komme under
et ekstra stort pres i den nuværende lavkonjunktur, hvor
det er svært at se noget markant positivt i den nærmeste
fremtid.
Blandt de virksomheder, der har
fået noget ud af højkonjunkturen, nævner Lars
Holten Petersen byggematerialeindustrien.
Strukturtilpasning mangler
Det er heller ikke investorerne,
der har opnået den store gevinst. Investering i ejendomme
giver, ifølge direktør Birger Grube, Top Ejendomme,
ikke bedre forrentning end andre investeringer.
- Investorerne har prøvet
at dekomprimere tallene. Hvis vi ser på boligbyggeri, efterlader
byggeprojekterne ikke store profitter til andre end staten, der
får 25 procent i moms og afgifter.
Når entreprenørerne
har kunnet leve med dårlige resultater i årevis,
skyldes det ifølge Birger Grube, at der er nogle kapitalejere
som ikke har gennemført den nødvendige strukturtilpasning,
og som har accepteret et meget lille afkast.
|
