SYNSPUNKT

Planlovgivningens paradoks

Planlovgivningen virker stik mod sine hensigter. I stedet for at bevare og styrke byernes centrum virker den stærkt hæmmende for udvikling af et dynamisk forretningsliv

Af Peter Frische, analysechef, cand.polit., Sadolin & Albæk

Planlovgivningen for butikker virker stik mod hensigten ­ i hvert fald i København. Formålet med planlovgivningen var at sikre bymidten med gågader og butikker mod store nye butikscentre beliggende uden for centrum.

I praksis er konsekvensen dog, at en nedlagt bank, café eller restaurant på Strøget i København ikke kan laves om til butik, før et tilsvarende antal kvadratmeter butik nedlægges i f.eks. en sidegade til Strøget.

Med planlovgivningen er det i høj grad lykkedes at begrænse udviklingen af nye butikscentre. Det er stort set umuligt at få tilladelse til at etablere nye butikscentre.

Københavns Kommune fik ligesom alle andre kommuner tilladelse til at etablere et fastsat antal kvadratmeter. Disse kvadratmeter blev ligesom de nedlagte butikskvadratmeter i Daells Varehus tildelt det nye butikscenter Fields i Ørestad.

Fordyrende konsekvenser
Hele paradokset tager således sit udgangspunkt i godkendelsen af Fields. Jeg skal dog skynde mig at gøre opmærksom på, at dette ikke er kritik af Fields, godkendelsen eller etableringen af Fields, men blot en konstatering af at denne godkendelse har haft den planmæssige konsekvens, at konvertering af arealer på Strøget fra ikke-butiksmæssig anvendelse til butik ikke er mulig uden at nedlægge andre butiksarealer i city.

Et enestående eksempel på dette er ejendommen Amagertorv 2. Der er tale om den absolut bedste butiksbeliggenhed i Danmark på hjørnet af Strøget og Købmagergade. Her lå tidligere en filial af Danske Bank. Da Danske Bank lukkede filialen, var det ikke muligt at lave en butik, før et tilsvarende antal butikskvadratmeter blev nedlagt i Københavns latinerkvarter.

Developeren, der købte ejendommen, skulle således gennem en fordyrende proces med at finde, erhverve og nedlægge andre butiksarealer. Det lykkedes, og i dag har Benetton åbnet en Flagship Store i tre etager, som trods alt må siges at være mere bevarende for butikslivet i bymidten end en bank.

Et andet eksempel er ejendommen på Vimmelskaftet, hvor Nordea havde filial. Den har stået tom igennem længere tid. Det skyldes sandsynligvis først og fremmest, at Nordea ikke er ejendomsudvikler. De går ikke ind i en proces med at finde alternative butikslokaler og nedlægge, så den kan udlejes til butik. Dernæst ønsker Nordea sandsynligvis ikke at udleje lokalerne til en konkurrerende bank. Resultatet er, at ejendommen fremstår tom, kedelig og giver et falsk indtryk af butiksdød på Strøget.

Uforståelige regler
Det kan konstateres, at planlovgivningen i praksis virker stik mod hensigten, og på en måde der forekommer uforståelig for de aktører, der skal få deres dagligdag til at fungere på Strøget.

Det burde være muligt at åbne butikker i København City og specielt på Strøget og Købmagergade uden at skulle igennem en proces med at finde, erhverve og nedlægge andre butikker, bare fordi det ikke var en butik før.