Kommentarer:

Nye muligheder på Odense Havn

Odense tager nu hul på byens største attraktive arealreserve. De ledige arealer på havnen skal være til gavn for borgerne, og gøres til en attraktion i sig selv, fremgår det af lokalplanen

Af Finn Asnæs

Første fase af havneomdannelsen i Odense er netop vedtaget af Udvalget for Miljø og Teknik, og når dette læses formentlig også vedtaget af byrådet.

Lokalplanen omfatter et ca. 50.000 kvadratmeter stort areal af den indre havn. Det er meningen, at der primært skal opføres kontor- og servicevirksomheder, offentlige institutioner, restauranter og butikker.

Samtidig med vedtagelsen af lokalplanen har man indstillet, at der udarbejdes en rammeplan for resten af inderhavneområdet inden årets udgang.

Heftig debat
Inden vedtagelsen af lokalplanen har der været en del debat om lokalplanen og dens ambitionsniveau. Kritikken har koncentreret sig om, at planen ikke har omfattet hele havnen, men kun en mindre del.

Planlæggernes strategi for havneomdannelsen har ikke fået meget plads i debatten.
- Det kan ikke lade sig gøre at udarbejde en fuld færdig plan for hele havnen, når vi også skal tage hensyn til de virksomheder, der findes i området i dag, siger arkitekt Esben Fog, Odense Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning, og fortsætter:

- Det har været vores strategi at begynde med et mindre område og dermed sætte en proces i gang. Der sker hele tiden noget, og en havneomdannelse er ikke bare en fysisk proces. Det er også en mental proces. Virksomhederne skal vænne sig til ændringerne. Det er forkert at tro, at man kan lave en stor fysisk plan en gang for alle. Der skal en dialog i gang. Vi har bevidst valgt et mindre område, som ligger på et sted, hvor planen ikke foregriber udviklingen for resten af havnen. Vi tror på, at dette vil kickstarte en udvikling. Når nabovirksomhederne begynder at se ændringerne, så begynder der at ske noget, mener Esben Fog. Og i denne fase kommer developerne også med deres ideer.

- Vi har ambitioner om at lave workshops for at starte en dialog om det videre arbejde. Det er en lang og kompliceret proces, siger Esben Fog.

Små ændringer
I forhold til det lokalplanforslag, der blev lagt ud til debat, er der kun mindre ændringer i det forslag, der blev vedtaget. Eksempler på ændringerne er, at det frie udsyn fra byen mod Næsbyhoved Skov og havnebassinerne er forøget ved at fjerne nogle småbygninger. Et andet eksempel er, at der er blevet plads til et slæbested, hvor folk kan sætte deres små både i vandet.

Ifølge lokalplanen skal området som nævnt bruges til erhvervsmæssige, kulturelle og rekreative formål.

- Der kan ikke bygges boliger i området, det forhindrer den nuværende lovgivning, men vi samarbejder med flere ministerier i København om at få blødt lovgivningen op, så der snart kan bygges boliger. Dette er et stort politisk ønske, forklarer Esben Fog.

Endvidere skal lokalplanen sikre et varieret og attraktivt miljø med vekselvirkning mellem intime passager, sejlbare kanaler, broer, åben havnepromenade, åbne pladser og muligheder for sejlads med mindre fritidsbåde.

Planen skal også skabe en større offentlig plads med opholdsmuligheder og uden gennemkørende trafik.

Der skal ikke være parkering på havnepladsen, men der skal skabes mulighed for at etablere et samlet parkeringsanlæg under havnepladsen.

Endelig skal området foran den fredede toldbod bevares, der skal sikres offentlig adgang til alle kajarealer, bygningerne skal være af høj kvalitet med stor variation i udformningen.

Skibe
Intet godt havnemiljøfølge uden skibe. Skibene skal dog passe ind i området og må ikke virke skæmmende. I skødet vil der blive tinglyst bestemmelser med krav til de skibe, som har liggeplads inden for lokalplanområdet. Det kræves blandt andet, at alle skibe har en gyldig ansvarsforsikring, og at de er bygget til søtransport. Der vil f.eks. godt kunne ligge ældre erhvervsfartøjer, som nu er indrettet til privat brug, hvis de bare er i en rimelig stand. En husbåd, der kun er bygget til beboelse, vil ikke få lov at være der.

Formålet er at sikre, at havnen ikke udvikler sig til et klondikeagtigt område, men fortsat vil fremstå som en traditionel havn med rigtige skibe.

Dette er syvende artikel i serien om havneomdannelser. Ottende artikel i serien Helsingør Havn bringes i næste nummer af ByggeindustrienByggeforum..