Kommentarer:

Erhverv, boliger og rekreative områder på Aalborg havnefront

Efter flere års planlægning og debat er Aalborg godt i gang med at omdanne havnearealerne, så forbindelsen mellem byen og havnen kan genskabes. Det bliver en frugtbar blanding af erhverv, boliger, rekreative områder og maritime aktiviteter

Af Finn Asnæs

Aalborg og Nørresundby har en helt speciel beliggenhed ved vandet. Områderne langs fjorden rummer store udviklingsmuligheder. Ikke mindst de to bymidter ved vandet, gode trafikforbindelser og havnefaciliteter mod øst gør fjord- og havneområderne attraktive til erhverv-, bolig- og rekreative formål.

Allerede i 1996 besluttede Aalborg Byråd at udarbejde et Fjordkatalog for at få skabt et grundlag for en positiv udvikling langs fjorden. I efteråret 1998 blev der indledt en debat under overskriften "Byen og Fjorden", hvor borgere, grundejere og virksomhedsejere på havnen blev inddraget.

På basis af de første oplæg og det input der kom under debatten blev Fjordkataloget udsendt i slutningen af 1999, som en del af Kommuneplanen.

Fjordkataloget indeholder mål og ideer for udviklingen langs Aalborgs fjordkyster, og den er et værktøj for byrådet i dets bestræbelser på at fremme udviklingen for områderne ved fjorden.

Planlægningsværktøj
Fjordkataloget består af to dele. En overordnet politik omfatter selve fjordkysten, de ønskede byomdannelser, udflugtsmål, erhverv og teknik og trafikforbindelser. Derudover er der byplanrammer, som fastlægger rammer for, hvor meget og hvordan der må bygges, og hvad bygninger og arealer må bruges til, i de enkelte delområder langs fjorden i overensstemmelse med de overordnede politiske mål. Rammerne er en del af Kommuneplanen.

Hovedprincippet er, at der skal arbejdes på at bevare og forbedre Limfjordskystens visuelle kvaliteter, sådan at der opnås et både smukt og oplevelsesrigt fjordområde.

Kysten skal deles op i bymæssige strækninger, hvor der overvejende er tæt bebyggelse og anlæg langs kysten eller kajanlæg, og landskabelige strækninger hvor kysten præges af strandenge og beplantning.

Det er hensigten, at overgangen mellem den bymæssige og landskabelige fjordkyst skal være veldefineret og markant. Byvækst uden for den bymæssige fjordkyst skal enten undgås eller holdes i passende afstand fra kysten.

Nedslidte havneområder
De større byudviklinger skal koncentreres om de centrale havneområder. Her er man godt i gang med at omdanne de nedslidte havne- og erhvervsområder til nye byområder med blandede bymæssige anvendelser. De centrale havneområder strækker sig på Aalborgsiden fra Skudehavnen i vest til Østre Havnebassin i øst, og på Nørresundby-siden fra DAC i vest til Kemiras fabriksanlæg i øst.

I de centrale havneområder skal der være plads til regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud. Det skal være funktioner der kan styrke den samlede midtby som et musikhus og universitetsafdelinger. Havneområderne skal også give plads til miljøvenlige erhverv, det vil sige servicevirksomheder, kontorvirksomheder og it-virksomheder. Her er Siemens nye bygning ved DAC (Lindholm) et godt eksempel.

Endelig skal der skabes bedre kontakt til fjorden fra de bagvedliggende byområder. Samtidig skal der skabes rekreative fjordstier, som forbinder de forskellige funktioner på havneområdet, og som sikrer oplevelsesrigdom mellem by og land.

Detailhandel
De nye centrale havneområder skal primært indeholde funktioner, der støtter og supplerer detailhandlen.

Sammenhængen mellem Midtbyområdet og det centrale havneområde skal styrkes. Det skal være lettere at færdes mellem de to områder, og havneområdet skal virke som en naturlig forlængelse af Midtbyen.

Omdannelsen mellem broerne på Aalborgsiden er næsten gennemført. I Marina Fjordpark i den vestlige ende på Aalborgsiden er der påbegyndt bygning af 300 boliger. Det er både almennyttige boliger, private andelsboliger og ejerboliger, der bygges på området.

DAC-området
Et af de områder, hvor omdannelsen er i gang, er DAC-området i den vestlige ende af Nørresundby-området.

Siemens hovedkontor og Teknisk Skole er færdige. Ellers ligger erhvervsbyggeriet på området næsten stille.

Opførelse af boliger vil, ifølge Thina Wallin fra Aalborg Kommune, gå i gang fra april. Sundby-Hvorup Boligselskab opfører 68 boliger i området bag Siemens byggeriet ved Teknisk Skole.

Ved fjorden opfører Kuben 39 boliger i år og KPC-Byg opfører 79 boliger med forventet byggestart i april-maj.

De tre blokke bagved fjordbebyggelsen har Sundby-Hvorup Boligselskab retten til at bebygge. De afventer en kvote til ca. 80 boliger.

Maritime muligheder.
På den centrale havnefront er der, ifølge arkitekt Anne Juel Andersen fra Aalborg Kommunes tekniske forvaltning, planlagt en række maritime aktiviteter. Isbryder og slæbebåd ligger der. Endvidere skal der være plads til krydstogtsskibe, ligesom man også planlægger at indpasse husbåde i forskellige områder i havnen.

Langs kajkanten på strækningerne fra broen til foderstofvirksomhederne og fra Østre Havn til Danyard skal der etableres havnepromenader for gående og cyklende. Promenaden skal skifte karakter i forhold til funktionerne på havnefronten - fra forlystelsesområdet og Slotspladsen i bycentret til kultur- og universitetsområdet og igen til det mere erhvervsrettede område på det tidligere værftsareal.

Musikkens hus
Med afviklingen af kraftværket og kvægtorvet er der åbnet mulighed for en bymæssig anvendelse af arealerne. Området mellem Rendsburggade og Nordkraft tænkes disponeret til "Musikkens hus" som et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Universitet, Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. Der skal afholdes arkitektkonkurrence for det samlede projekt.

Det gamle værftsareal med tørdokken ønskes også omdannet til bymæssige formål. På planen er indtegnet grundejernes ønsker til udbygning af området til kontorformål, undervisning, fritidsformål og boliger. I første omgang vil udbygningen sandsynligvis begrænse sig til det centrale område omkring tørdokken.