|
Synspunkt
Plusord på plakaten
Finn Asnæs
Ansvarshavende redaktør
Grøn erhvervsudvikling,
bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet er
politiske plusord. Ingen kan være imod, at vi handler miljøbevidst,
at vi sikrer en bæredygtig udvikling, der bevarer ressourcerne
til fremtidige generationer.
Når disse begreber bliver trukket op af hatten har politikerne
næsten frit løb. De har i flere år endog forsøgt
at gøre nye skatter og afgifter populære ved at
kalde dem grønne.
Bæredygtig udvikling
Lige nu er bæredygtighed
og en bæredygtig udvikling de ord, der skal drive ændringsprocessen.
Udgangspunktet er stadig Bruntland-kommissionens
definition fra 1992. En bæredygtig udvikling er ifølge
Bruntland-kommissionen »en udvikling, som opfylder de nuværende
generationers behov uden at bruge fremtidige generationers mulighed
for at opfylde deres behov«.
Det er en meget upræcis
definition. Det er en definition, der kan bruges til hvad som
helst, og miljøaktivister og miljøøkonomer
debatterer ivrigt, hvordan det skal forstås.
Der er i øjeblikket fokus
på den miljømæssige udfordring produktionen
og forbruget medfører. Regeringen har spillet ud med en
målsætning om, at sammenhængen mellem økonomisk
vækst og stigende miljøbelastning skal brydes.
Det er en udfordring, der giver
anledning til en række spørgsmål. Hvad skal
der egentlig til, for at det kan lade sig gøre. Hvad er
det for en teknologisk og samfundsmæssig udfordring, vi
står over for? Hvilke målsætninger skal der
til? Hvor og hvordan kan en grøn erhvervsstrategi gøre
en forskel?
Samme tal
Når man lytter
til debatten om en bæredygtig og grøn udvikling,
virker det som om, man er tilskuer til et omrejsende cirkus,
hvor aktørerne rejser rundt med de samme tal, prognoser
og dommedagsprofetier. Meget få tør stille spørgsmål
til forudsætningerne og konklusionerne af frygt for at
bryde den politiske korrekthed.
Os med en bare nogenlunde hukommelse
kan huske de mange vurderinger af verdens ressourcer, medierne
var fyldt med under energikrisen i 70´erne.
Dengang var prognosen, at vore
olieressourcer ville kunne holde i 30 - 35 år. Det er vist
nu! Kobber var også et af de råstoffer, der ville
slippe op i begyndelsen af det nye årtusinde. Der blev
samfundet reddet af ny teknologi i form af lyslederkabler og
chips!
Det er svært at afgøre,
hvilke ressourcer fremtidens mennesker ikke vil kunne undvære.
Set i bagklogskabens klare lys havde det vel ikke været
klogt, hvis man under anden verdenskrig havde sparet på
brunkul af hensyn til befolknings muligheder i dag.
Blandt de nye initiativer til
en bæredygtig udvikling fra regeringen er, at den skal
rettes mod de enkelte sektorer. En af sektorerne er byggeriet
og by- og boligudviklingen. Og byggeriet fylder meget i det samlede
miljøregnskab. Regnes brugerfasen med står sektoren
for 40 procent af det samlede energi- og materialeforbrug, og
der bruges mere end 50.000 produkter med en række miljøfarlige
stoffer. Derfor er det en sektor, der vil få stor politisk
opmærksomhed, også på miljøområdet.
Livsstilen skal ændres
Det er selvfølgelig
i alles interesse at tingene gøres både rationelt
og ressourcemæssigt forsvarligt. Det der springer i øjnene,
når man læser regeringens forslag til Danmarks strategi
for bæredygtig udvikling er, at man med plusord som grøn,
miljø og bæredygtighed vil ind og bestemme, hvordan
borgernes livsstil og adfærd skal være.
Når miljøet bruges
til at bestemme, hvordan vi skal leve, og hvilken livsstil der
er den rigtige, begynder det at blive farligt.
|
