Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

I en serie af artikler sætter Byggeindustrien/Byggeforum fokus på havnebyggeri og havneudvikling. I denne artikel behandler vi de spændende muligheder og planlægningsproblemerne. I de følgende artikler vil vi beskrive en række konkrete havneprojekter

Oplevelser og miljø

Visioner og planlægning, hvor maritime oplevelser tænkes ind i projekterne, er nogle af forudsætningerne for at skabe aktive og velfungerende miljøer i de mange havne der omdannes i disse år

Af Finn Asnæs

Trafikhavne nedlægges, værfter lukkes, gammelt industri- og lagerbyggeri bliver flyttet og havnene skal omdannes til nye bydele ved vandet. Det er baggrunden for de mange byggeprojekter, der gennemføres i havnene i disse år.

Allerede nu er der mange eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis projekterne kun handler om at skabe nogle gode byggegrunde, med god udsigt og så bygge et pænt hus med høj signalværdi. Udviklingen af Sønder Frihavn i København er et af disse skræmmende eksempler. Det ses specielt på Midtermolen, der er fyldt med boliger og virksomheder, der lever deres eget private liv.

Der er imidlertid også positive eksempler på, at der er skabt spændende miljøer med nye fælles strøg ved vandet.

Maritime muligheder
Dan Hasløv fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma i København har været rådgiver om udvikling af gamle havnearealer i en række byer. Han har været med til at skabe en række ideer og visioner, og han har været med til at gennemføre konkrete projekter.

Ifølge Dan Hasløv er hovedopgaven at skabe nogle projekter, hvor mennesker kan komme ned ved vandet og få nogle maritime oplevelser med himmel, lys og hav.
I planlægningen skal man udtænke en plan for, hvordan de nye ting og muligheder støttes bedst muligt. Og det handler ikke bare om at gøre den fritidsmæssige besejling spændende. Man skal også søge at fastholde den erhvervsmæssige besejling, mener Dan Hasløv.

- Der skal være nogle fascinerende oplevelser, og der skal skabes nogle offentlige færdselsmuligheder i de nye havne, så de kan blive fælles strøg ved vandet, siger Dan Hasløv.

Som et af de positive eksempler nævner arkitekten Frederikssund havn. Den gamle trafikhavn skulle nedlægges. Opgaven var at planlægge og skabe en vision for, hvordan borgerne skulle føle, at det var deres havn, og hvordan vandarealerne kunne bruges i de kommende år. Det er allerede nu en succes. Det var ikke svært at finde investorer. Første etape er nu delvis færdig med både bolig og erhvervsbyggeri. Næste fase består også af kombineret bolig og erhverv, og så er der en byggemulighed, der lidt drillende kaldes Frederikssunds operahus. De maritime anvendelser er så småt ved at komme i gang. Der er en ny mole med en skibsrute til Roskilde. Den er blevet en succes. Og så er der er steder, hvor veteranskibsfolk kan lægge deres skibe.

Frederikssund er ifølge Dan Hasløv et godt eksempel på en havn, hvor man ikke kun tænker i byggeri.

Sikre virkemidler
Der er mange spændende eksempler på gode havneomdannelsesprojekter. En del af dem vil vi beskrive nærmere i en række artikler i de kommende numre af Byggeindustrien/Byggeforum. Blandt de gode eksempler er havnene i Grenå, Roskilde, Ålborg og Århus. De dårlige eksempler er der ikke så mange, der har lyst til at tale om. Men blandt de katastrofale nævnes Sønder Frihavn i København, Kalvebod Brygge og Fisketorvet. Det er projekter, der bærer præg af manglende dialog og funktioner, der ikke støtter, men snarere bekriger det offentlige miljø.
Hvis et havneprojekt skal blive en succes er der, ifølge Dan Hasløv, nogle sikre virkemidler. Stueplan skal være åbne for det offentlige i form af butikker og udadvendte aktiviteter. Det kommer ikke af sig selv. Derfor ønsker investorerne ikke at planlægge underetagen til disse formål. De skal måske bruge fem år på at leje dem ud gratis. Men efter 5-10 år står de med meget attraktive arealer, mener Dan Hasløv.

Derfor mener han at man skal presse investorerne til at skabe byliv.
- Nyhavn, der er et af de mest succesrige offentlige steder, kunne ikke skabes i dag, siger Dan Hasløv.

- [ Tilbage ] -

Byggesocietetet - Nørre Voldgade 106 - DK-1358 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk