Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

Norden satser på outsourcing

I Ejendomsselskabet Norden er der kun få grænser for, hvad der kan outsources. En aktiv facilities management politik giver stort udbytte, både for Norden, men også for brugerne

Af Torben Sigh

Ejendomsselskabet Norden er en af Danmarks største ejendomsbesiddere. Det gælder både beboelsesejendomme, men en særlig vækst er der inden for området domicilejendomme. En del af filosofien er god service overfor brugeren, og derfor har man allerede for nogle år tilbage vedtaget, at facilities management er løsningen. Ikke for at slippe let om ved, det nem for at få nogle målbare værktøjer til at servicere kunden, så han føler, at han får en bedre og ofte mere effektiv service. Og der er i princippet kun meget få begrænsninger for, hvor langt man vil gå i at købe ydelser udefra.

- Det hele startede i al sin enkelhed med, at vi jo i alle ejendomme havde viceværter. Derfor besluttede vi, at starte små op med at udbyde trappevasken i licitation. Siden er al drift vedrørende ejendommene kommet til, og det udvikles stadig. Ordene kommer fra drifts- og udlejningschef, Dan Holm Johansen.

Drift lagt ud
I dag er al drift af ejendommene på erhvervssiden lagt ud til andre. For nogle år siden valgte man at udvikle samarbejdet med ISS, som er den primære samarbejdspartner på facilities management-området.

- Vore boligejendomme er undtaget. Der lader det sig ikke gøre, fordi der er moms på det arbejde, der udføres. Vi faktureres jo fra det firma, altså eventuelt ISS, der har folk gående på ejendommen. Det skal vi betale moms af, og derfor kan denne model ikke fungere på boligområdet, forklarer Dan Holm Johansen.
Et af de områder, hvor Norden virkelig har opnået en stor gevinst, er på teleresponsområdet.

- Vi har en serviceaftale med ISS, der udenfor vor kontortid besvarer opkald fra eksempelvis lejere i en ejendom, hvor der er opstået et eller andet problem. ISS sørger ikke kun for, at der kommer en håndværker ud, men følger op på håndværkeren, så man ved, hvor lang tid, der er anvendt til det enkelte stykke arbejde. Desuden får vi for hvert døgn en rapport over ting, der er sket, helt ned i detaljen til det enkelte opkald, og hvad det har handlet om, forklarer Dan Holm Johansen.

Komplet overblik
På denne måde får Ejendomsselskabet Norden en komplet statistik over hvad der hænder, og kan tage fat i et eventuelt nødvendigt renoveringsarbejde, inden det går helt galt.

Men der er også begrænsninger på, for hvor langt serviceaftalen strækker sig.
- Vi stopper der, hvor der skal disponeres større penge ­ altså der, hvor det er vores økonomi, det handler om. Eksempelvis er det os selv, der styrer renoveringsarbejder. Der er sat en beløbsgrænse på 5.000 kr. på de udbedringer, som ISS må tage sig af. Der er dog undtagelser, men her er der lavet specielle aftaler, fortsætter han.

- Generelt er vi utrolig glade for den høje anvendelsesgrad af facilities management. Det kræver naturligvis at arbejdet bliver kontrolleret, så aftaler overholdes, men det gør vi i samarbejde med ISS. Desuden er der ingen tvivl om, at vi får mere tilfredse lejere, som jo også gerne skulle komme igen, når de vil flytte i en anden ejendom, siger Dan Holm Johansen.

Nye koncepter på vej
Ejendomsselskabet Norden arbejder også med en videreudvikling af facilities management-konceptet. Det drejer sig om at kunne yde en bedre hjælp til virksomheders flytning.

- Vi arbejder med at kunne være behjælpelig et længere stykke hen ad vejen. Det behøver ikke kun handle om det at finde et egnet lokale. Men hvad med indretning, den praktisk flytning, levering af nye møbler, mv. siger han.
Dan Holm Johansen ser i virkeligheden ikke mange begrænsninger i facilities management. Men der er endnu ikke mange danske virksomheder inden for området, som reelt er i stand til at tilbyde "den samlede pakke".

- Der er mange, der siger, at de kan, men det er meget få virksomheder i denne branche, der faktisk har hele konceptet klar, og bruger det, konkluderer han.

- Men branchen udvikler sig i takt med udviklingen af trend'en, der dikterer en outsourcing af alt andet end det, der ligger inden for kernekompetencerne. Vi har sågar fået forespørgsler fra virksomheder, der spørger om vi kan klare kopimaskiner og den nødvendige service heraf. Så mulighederne er der. Der er stor tryghed at hente i denne type aftaler, når blot aftalegrundlaget er i orden, og der er aftalt et kvalitetsstyringssystem og en kontrol- og rapporteringsfunktion, tilføjer han.

Dan Holm Johansen understreger dog, at momsen er et reelt problem, der skal løses, før facilities management slår igennem på boligejendomsområdet.

Stor portefølje af ejendomme
Ejendomsselskabet Norden er har en ejendomsportefølje på over 900.000 m2
koncentreret omkring København og Malmø og med samlede ejendomsinvesteringer på 4,7 mia. kr. Det er samtidig det største danske børsnoterede ejendomsselskab, der udelukkende beskæftiger sig med køb, salg og drift af egne ejendomme.

I 1999 blev Ejendomsselskabet Norden A/S ligeledes etableret i Malmø gennem det 100% ejede datterselskab Ejendomsselskabet Norden AB og begyndte hermed opbygningen af en ejendomsportefølje hovedsageligt bestående
af boligudlejningsejendomme i Malmø.

- [ Tilbage ] -

Byggesocietetet - Nørre Voldgade 106 - DK-1358 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk