VVM

GODE RÅD

For at sikre, at der indhentes tilstrækkelige og relevante oplysninger til brug for VVM-redegørelsen, kan det anbefales, at bygherren på et tidligt tidspunkt i VVM-fasen kontakter sine tekniske og juridiske rådgivere.

Det skal samtidig hermed oplyses, at der den 4.10.2000 afholdes In-house seminar vedrørende miljøforhold i forbindelse med overdragelse af virksomheder hos Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere. For yderligere information skriv til lpk@mazanti.dk

Nyt om VVM-reglerne

Af Birgitte Refn Wenzel, advokat, og Louise Ploug Krat, advokatfuldmægtig, Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere.

VVM-reglerne er et sæt procedureregler, der angiver en fremgangsmåde, der skal iagttages ved gennemførelse af visse projekter.VVM-reglerne foreskriver, at et projekts potentielle, direkte og indirekte virkninger på miljøet skal beskrives, kortlægges og sendes til høring hos myndigheder og offentligheden.

Når der ansøges om godkendelse af et projekt, foretager regionplanmyndigheden en vurdering af om projektet er omfattet af VVM-reglerne eller ej, denne vurdering kaldes screening. Virkningen af, at et projekt er omfattet af VVM-reglerne er, at forslaget til regionplanretningslinier for det omfattede anlæg skal ledsagdes af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet.

På baggrund af denne VVM-redegørelse tager amtet stilling til om, der skal vedtages regionplanretningslinier. Førend retningslinjerne er vedtaget må projektet ikke påbegyndes.

Tilstrækkelige oplysninger
VVM-redegørelsen skal indeholde visse minimumsoplysninger. Er samtlige af disse oplysninger ikke indhentet, vil dette føre til, at der ikke kan foretages en tilstrækkelig vurdering af projektets mulige indvirkninger på miljøet. En VVM-redegørelse baseret på utilstrækkelige oplysninger, vil være ugyldig, og kan således ikke danne grundlag for udstedelse af en VVM-tilladelse. Som nævnt må et projekt ikke påbegyndes, førend VVM-tilladelse foreligger.

Det er af stor betydning, at de oplysninger, der indsamles i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen, er tilstrækkelige og opfylder minimumskravene i VVM-reglerne.

Det påhviler bygherren at fremkomme med oplysningerne til brug for VVM-redegørelsen og at udarbejde denne til brug for amtets videre behandling af sagen.

Alternativbeskrivelsen
Bilag 4 til VVM-bekendtgørelse indeholder en nærmere beskrivelse af hvilke oplysninger, der som minimum skal danne grundlag for VVM-redegørelsen. Bilag 4 opremser en række forhold, der skal oplyses om, men indeholder ikke en detaljeret beskrivelse af kravene til disse oplysninger. Det kan således være vanskeligt at gennemskue, hvilke oplysninger og hvor mange oplysninger der skal indhentes, førend kravene i bilag 4 er opfyldt.

Som eksempel på, at bilag 4 ikke altid skal forstås efter sin ordlyd, kan nævnes, at der indtil for nylig har hersket tvivl om forståelsen af kravet om alternativbeskrivelsen jfr. bilag 4 pkt. 2. Af Vejledning om Planloven fra november 1996 fremgår det, at der ikke er pligt til at behandle alternativer, der ligger uden for det pågældende amts grænser.

I en verserende retssag ved Østre Landsret (B-0706-98) er det imidlertid nu slået fast, ved en bindende proceserklæring, at også alternativer udenfor amtets grænser skal vurderes og beskrives.

I udkast til ny vejledning fra Landsplanafdelingen dateret den 16.2.2000 fremgår det også, at amtet er forpligtet til at tage alternativer, der ligger uden for amtets grænser i betragtning.

EU-fortolkninger
I relation til selve beskrivelsen af alternativer, er det fastslået af Naturklagenævnet, at der stilles krav om, at alternativerne skal beskrives på en sådan måde, at der er grundlag for at vurdere disse. Herudover kræves det, at det oplyses, hvorfor den valgte løsning er foretrukket. Naturklagenævnet henviser til, at denne fortolkning følger af EU-Direktiverne om VVM.

Til brug for den nærmere forståelse af hvilke oplysninger, der skal indhentes i overensstemmelse med VVM-reglerne, må man således tage højde for, hvordan man i praksis har forstået reglerne, samt se på de udstedte vejledninger herom.
Da VVM-reglerne endvidere udspringer af EU-Direktiver, er det også relevant at se på den EU-retlige fortolkning af disse regler. Det er derfor ikke ukompliceret at fastlægge omfanget og indholdet af minimumsoplysningerne i bilag 4.

Konsekvensen af, at der foreligger utilstrækkelige oplysninger vil som nævnt være, at den foreliggende VVM-redegørelse er ugyldig, hvilket bevirker, at der skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse. Da sagsbehandlingstiden for udarbejdelse af VVM-redegørelser i dag er ca. 9 -14 måneder, vil det være yderst tidskrævende og omkostningsfuldt at skulle starte forfra med VVM-vurderingen.