Midlertidig boligregulering fejrer 60 års jubilæum

Professor dr.jur. Halfdan Krag Jespersen mener, at kun Cuba og Nordkorea har lige så restriktiv en lejelovgivning som Danmark

Af Dan Bjerring

MED LOV SKAL MAN LAND BYGGES - skrevet i 1241 af Valdemar Sejr i forordet til "Jydske Lov". Men der skal nok være nogen, der om lejelovgivningen ville tilføje ordene: "Men politikerne behøver da ikke af den grund at bygge så meget, som de har gjort".

Dansk lejelovgivning omfatter nemlig næsten 1.000 paragraffer, bekendtgørelser m.m., og som lejelovseksperten, professor dr. jur. Halfdan Krag Jespersen fra Århus Universitet har sagt det i 1999:
- Med lov kan land destrueres. Uden en lejelov ville "jungleloven" herske på lejemarkedet, men med den danske form for lejelov er det "lovjunglen", som hersker.

Uoverskuelig lov
Halfdan Krag Jespersen, der var næstformand i Lejelovskommissionen, er da heller ikke i tvivl om, at lovgivningen på dette område er uoverskuelig, men det lysner lidt med det foreliggende udkast til en ny erhvervslejelov, som resulterer i et lovforslag, som skal til behandling i den kommende folketingssamling.

Ret sensationelt er det nemlig lykkedes erhvervsudlejere og -lejere at blive enige om et udkast på erhvervslejeområdet, og dermed skulle behandlingen i Folketinget blive forholdsvis smertefri:

- Det var såre fornuftigt set fra politikernes side at skille erhvervslejelovgivningen og loven om privat boligudlejning, da der er tale om to vidt forskellige aftaleforhold. Den tidligere lejelov var noget rod, og erhvervslejelovgivngen har lidt under stramninger af visse bestemmelser på lejeboliglovgivningen, siger Halfdan Krag Jespersen til Byggeforum.

Civiliserede lande
Danmark fik den første egentlige lejelov i Danmark i 1937 med cirka 75 paragraffer, og det svarer til, hvad man kender fra andre "civiliserede lande", som vi i dag sammenligner os med.

Men i Danmark har politikerne siden dengang gradvist deliberaliseret lovgivningen til den "nøgne planøkonomi":
- Dansk lejelovgivning er totalt uoverskuelig, og den er ikke skabt til den verden, den skal operere i. Der har alene siden 1979 været omkring 100 ændringer - lapperier - i lejelovgivningen. Der har medført rent kaos, forklarer Halfdan Krag Jespersen videre.

Ikke en chance
Århus-professoren slår fast, at almindelige borgere ikke han en chance for at forstå den gældende lejelovgivning, hvad han blandt andet oplever som formand for huslejnævnet i Randers:

- Selv om jeg bruger rundt regnet halvdelen af min tid på universitetet til at beskæftige mig med lejeret, falder jeg engang imellem i "et stort hul". Jeg griber jævnlig mig selv i at være tæt ved at begå fejl. Det er uoverskueligt at holde sig orienteret om lejelovgivningen, fortsætter Halfdan Krag Jespersen.

Der var ellers lagt op til at ændre erhvervslejeloven for et par år siden, men dels et folketingsvalg og dels et totalt "venstrefløjssving" fra De Konservative fik forslaget til at falde.

Krank skæbne
Halfdan Krag Jespersen ser dog med blandede følelser på, at loven fik en krank skæbne dengang, mens man til gengæld nu kan præsentere et forslag med opbakning fra begge parter på erhvervslejeområdet:

- Det oprindelige forslag angik kun fremtidige erhvervslejemål, mens den gamle retstilstand fortsat skulle gælde for allerede indgåede lejemål. Det ville i princippet betyde to forskellige erhvervslejelovgivninger. Det er med forhandlingsresultatet lykkedes at finde frem til en én-strenget lejelov, der efter en kortere overgangsperiode kører med samme lov for alle erhvervslejemål. Det er et "lykkeligt kompromis"....

Hænger sammen
Lejelovseksperten peger på, at den nye erhvervslejelov adskiller sig fra den tidligere på en række punkter:
- Det væsentligste i al lejeregulering er, at man begrænser opsigelsesmuligheden fra udlejers side og sætter en maksimalpris på lejens størrelse. De to principper hænger uløseligt sammen. Uden maksimalpris på lejens størrelse kunne udlejer blot hæve lejen tilstrækkeligt meget og på den måde tvinge lejeren til at flytte. Den væsentligste anstødssten i den nuværende erhvervslejelov er, at selv store internationale koncerner, der har indgået en ganske rimelig aftale om lejens størrelse, kan med erhvervslejelovens paragraf 5 i ryggen få sat lejen ned til et mere eller mindre tilfældigt niveau svarende til andre sammenlignelige lejemål i området. Det har domstolene det rigtigt dårligt med. Landsretterne har i flere tilfælde måttet snyde fra retsreglerne for at undgå at statuere netop det resultat, der strider mod parternes egen aftale om lejens størrelse. Med de kommende regler kan der indgås kontrakter, som binder lejeren til den aftalte leje. Aftaler skal altså holdes, og det har ikke mindst betydning for internationale investorer, som eventuelt vil investere i udlejningsejendomme i Danmark.

Dyb Undren
Halfdan Krag Jespersen har flere gange måttet udtale sig om udlejningsvilkårene til udenlandske investorer, og deres reaktion er en dyb undren:

- De kan ikke forstå, at Danmark er et barbarland, hvor lejeren ensidigt til egen fordel kan få ændret rimelige, indgåede aftaler. Danmark har - også fremover efter den nye lov - den mest restriktive erhvervslejelovgivning i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det er muligt, at Cuba og Nordkorea har noget, der kan sidestilles med den danske lovgivning, men det er formentlig også de eneste steder.....

Kan ikke enes
Direkte adspurgt, om Halfdan Krag Jespersen kunne forestille sig en frivillig aftale på det private udlejningsområde mellem udlejere og lejere, som man nu har fået det inden for erhvervslejelovgivningen, svarer han prompte:

- Det kan jeg under ingen omstændigheder forestille mig. Jeg tror end ikke, at regeringspartierne kan blive enige indbyrdes. Restriktionerne på boligudlejningsområdet er i dag reelt ikke rettet mod udlejernes ønsker om liberalisering - de har haft og har stadig gode tider - men mod boligmarkedet. Alle burde vide, at hvis man over en lang årrække har maksimalpriser på en bestemt vare, indtræder der knaphed, og det har vi fået på boligområdet. Danmark har nemlig i år 60 års jubilæum med en midlertidig boligregulering, slutter professor dr.jur. Halfdan Krag Jespersen.